KLUBBENS HISTORIE | dueoddegolf

Nexø Golf Klubs historie

Forord
Ved Nexø Golf Klubs generalforsamling i februar 2011 blev der fra forskellig side givet udtryk for et ønske om at få nedskrevet klubbens historie og opstart, mens der endnu var nogle tilbage af de”gamle”, der var med fra starten, og mens vi endnu var i stand til at huske noget, som det humoristiskblev udtrykt. Formanden Bjarne Freund Poulsen opfordrede derfor Halle Lou-Møller og Bent Kure til
at gå i gang med arbejdet. Som de venlige mennesker, de er, sagde ingen af dem nej til opgaven.

Undertegnede, der har kendt dem og arbejdet sammen med dem i mange år, kunne dog godt se på dem, at de mest havde lyst til at bruge deres fritid på at spille golf i stedet for at sidde foran en computer. Vi talte derfor sammen efter generalforsamlingen, og vi blev enige om, at hvis jeg fik det materiale, som de havde liggende samt noget fra Jørnn Lou-Møller, så ville jeg forsøge mig med et skrift, der passendekunne være færdigt ved Nexø Golf Klubs 30 års jubilæum i 2012.

Jørnn Lou-Møllers død i 2011 forsinkede projektet en del, men i efteråret fik jeg udleveret en stor indkøbspose af Bent, der havde samlet en del af sit eget materiale og fået noget fra Halle, der havde samlet noget fra hans egen tid som formand og fra sin bror Jørnns gemmer.
Det lykkedes mig også gennem Keld Nielsen at få fat i de mange mapper med fotografier som Kenny og Jette Nielsen tog fra midt i 1980’erne til midt i 1990’erne. Keld har derudover bidraget med mange billeder og en del faktuelle oplysninger om NGK. Hvad den mand ikke ved om golfklubben er ikke værd at vide.

Nogle vil måske synes, at skriftet er blevet temmelig langt, men jeg har ønsket at dokumentere så meget, som det overhovedet var mig muligt, således at en kommende skribent ved et 50 års jubilæum ikke er tvivl om klubbens historie og skal gætte sig til, hvem der gjorde hvad ud fra devisen: ingen nævnt ingen glemt. Man behøver jo heller ikke læse det hele på en gang.

Det er altid svært at skulle skrive om sig selv. Jeg har valgt at skrive mit navn og vi, når jeg omtaler mig selv i min tid som formand mm. for klubben, og ”jeg” når jeg som skribent sammenkæder klubbens historie. Jeg håber, at det giver mening for læserne.

Jeg vil gerne takke alle ovenstående for deres indsats. Skriftet er gennemlæst af Halle, Bent, Bjarne og Keld inden udgivelsen. Skulle der sidde nogle nuværende eller tidligere medlemmer tilbage med et spørgsmål om, hvorfor er jeg ikke nævnt - er fejlen min, fordi jeg så ikke har været grundig nok i min research, hvilket jeg i så fald på forhånd skal beklage.

God fornøjelse med læsningen og stort tillykke til NGK ’s medlemmer med de 30 år.

Nexø juni 2012

Hans Kofod-Andersen

1981 - 1982 Opstart

Det første konkrete arbejde med at søge etableret en golfbane på Dammegårds jorder i Poulsker, var en besigtigelse af golfbanen ved Robbedale med foredrag af initiativtageren til mødet, Halle Lou-Møller.Til stede var endvidere Jørn Lou-Møller, Preben Hansen, Ole Juul-Jensen og Ivar Jørgensen. Mødet foregik den 10. oktober 1981 og efter en besigtigelse af Dammegårds arealer samme dag afsendtes til orientering for kommunalbestyrelsen i Nexø kommune i kommune-plandebatten et brev, der ganske kort fortalte om baggrunden for de påbegyndte bestræbelser på at etablere en golfbane i Nexø kommune. Brevet var underskrevet af ovennævnte fem personer.

Den 27.oktober 1981 foretog to repræsentanter for DGU en besigtigelse af arealerne ved Dammegård og i skrivelse af 6. november 1981 konkluderes, ”at de besigtigede arealer er meget velegnede til golfformål”.

Ligeledes foranlediget af Halle Lou-Møller foreligger der et overslag af 11. november 1981 fra entreprenør Poul Larsen A/S over omkostninger ved anlæg af en 9-huls golfbane ved Dammegård. Overslaget omfatter såvel anlægsarbejder som leverance af diverse maskiner, men ikke klublokaler. Det samlede beløb incl. moms udgør 1.1 mill. kr. I december 1981 udtrykker såvel De samvirkende Bornholmske Turistforeninger samt Nexø-Dueodde Turistforening og Sydbornholms Turistforening sig positivt om projekt og anbefaler Nexø Kommune om at behandle projektet positivt.

I januar 1982 afholdes møde mellem Halle Lou-Møller, Ole Juul Jensen, Ivar Jørgensen og borgmester Preben Holm-Jensen omkring golfbaneplanerne. Borgmesteren var positiv overfor projektet og stillede i udsigt, at kommunen ville lade udarbejde den formentlig nødvendige og i hvert fald hensigtsmæssige
lokalplan. Endvidere var borgmesteren positiv overfor den tanke, at Nexø Kommune bidrog med et årligt beløb til banens drift svarende til en ufaglærts årsløn. Denne positive holdning blev bekræftet i diverse kommunale udvalg.

Den 5.marts 1982 afholdt initiativgruppen møde i Sparekassens lokaler i Nexø. Pga. flytning fra Bornholm udtrådte Ole Juul-Jensen af gruppen og samtidigt indtrådte Poul Andersen og Carsten Håkansson. Initiativgruppen bestod herefter af Halle Lou-Møller, Jørnn Lou-Møller, Preben Hansen, Poul Andersen, Carsten Håkansson og Ivar Jørgensen. Man blev enige om at udarbejde en lille folder
over projektet og at informere naboerne til Dammegård om dette samt at rette henvendelse til Helmuth Bach om annoncering i Tyskland.

Den 15. april afholdtes et møde på kommunens tekniske forvaltning mellem Tom Breckling og Halle Lou-Møller og Ivar Jørgensen. Det aftaltes at teknisk forvaltning skriver til Bornholms amtsråd og anmoder om en principiel udtalelse. Dernæst eller samtidigt hermed påbegyndes udarbejdelse af en lokalplan. Det understreges overfor teknisk forvaltning, at det er af betydning, at lokalplanen fremmes mest muligt, således at der uden væsentlig risiko kan sås græs i efteråret 1982.

For at fremskynde behandlingen af sagen i Nexø kommune og for at imøde-komme Teknisk forvaltnings rimelige ønske om en konkret ansøgning afsendte initiativgruppen en skrivelse allerede dagen efter til Nexø Kommunalbestyrelse. I skrivelsen ansøges om kommunalbestyrelsens anbefaling af projektet, og om at udarbejdelsen af en lokalplan iværksættes snarest.

Møde med borgmesteren.

Den 23. april var der møde i initiativgruppen i Sparekassens lokaler. Foruden den fuldtallige gruppe var mødt Helmuth Bach og Jens Erik Munch, sidstnævnte medbringende den glædelige oplysning, at et anseeligt antal tilsagn om bidrag med anparter var i hus. Carsten Håkansson redegjorde generelt om selskabs- former og Ivar Jørgensen redegjorde for lokalplanprocedure og møderne med Teknisk Forvaltning. Det blev besluttet, at Preben Hansen skulle kontakte Hans Dam på Dammegård vedr. leje eller forpagtning.

Den 21. maj var der igen møde i gruppen. Her blev Ivar Jørgensen valgt til sekretær for gruppen. Preben Hansen havde haft mødet med Hans Dam. Der var intet konkret kommet ud af mødet, men det aftaltes, at Preben Hansen skulle arbejde videre med forhandlingerne med Hans Dam. Carsten Håkansson gennemgik et anlægs - og driftsbudget for en 9 huls bane. Carsten Håkansson gennemgik derefter selskabsformerne, og konklusionen blev, at der stiftes et A/S. Hos dette A/S kan så købes fradragsberettigede reklamepladser. Det blev samtidigt oplyst, at ca. 80 % af danske golfbaner er A/S.
Halle Lou-Møller og Jens Erik Munch oplyste, at der ind til nu foreligger ca. 60 tilsagn om bidrag á 5.000 kr. Gruppen var enige om, at det dobbelte antal bør tilstræbes. Halle Lou-Møller oplyste, at han fra anden side havde fået udarbejdet et skitseprojekt til anlæg af en 18-huls bane på Dammegårds og Lillegårds jorder. Alene på Dammegårds areal vil kunne etableres 13 huller.

Den 29.05 besigtigede Halle Lou-Møller, Poul Andersen, Carsten Håkansson, Preben Hansen og Ivar Jørgensen sammen med gårdejer Hans Dam Dammegårds arealer nord for Standmarksvejen. De østlige af gårdens bygninger blev ligeledes besigtiget med henblik på en vurdering af mulighederne for at
etablere garage/redskabsrum og klublokaler.Ved næste møde den 11.06 drøftedes projektets stilling i almindelighed samt det faktum, at såvel
Bornholmeren samt Bornholms Tidende på trods af initiativgruppens diskrethed havde fået nys om projektet og havde omtalt det i artikler, hvilket man var ked af og bange for kunne gå ud over forhandlingerne med Hans Dam. På næste møde den 26.06 kunne Preben Hansen imidlertid redegøre for sine drøftelser med Hans Dam. Man var enige om en forpagtningsafgift på 10 tdr. byg pr. tdr. land
efter kapiteltakst. Ligeledes var man enedes om, at golfbanen/klubben (hvis denne blev stiftet) skulle have forkøbsret til en pris, der var baseret på arealernes værdi til landbrugsformål og ikke som en golfbane. Hans Dam var i øvrigt interesseret i at medvirke ved både anlæg og drift. Det aftaltes, at Poul
Andersen skulle søge at få et møde i stand gennem borgmesteren mellem den samlede gruppe og repræsentanter for kommunalbestyrelsen.

Den 15.7 var der møde på Preben Hansens kontor. Til stede var Poul Andersen, Halle Lou-Møller, Preben Hansen og Ivar Jørgensen. Emnet var at fastlægge strategien for et møde senere på dagen med borgmesteren og kæmneren. Det aftaltes at fremlægge det fra første møde med borgmesteren i januar til den 15.07 passerede (planer, økonomiske overslag m.m) og dernæst spørge ind til, hvad man skønnede, at der måtte mangle. Ved mødet samme eftermiddag var det væsentlige punkt, at man fra kommunens side ønskede, at der dannedes en klub, så kommunen havde nogen at henvende sig. Man ønskede klubvedtægter, budgetter og gerne sammenholdt med Bornholms Golfklub. Inden dette arbejde gik i gang ønskede gruppen først at møde Bornholms Landøkonomiske Forenings udvalg for landboret.

Dette møde blev afholdt den 13.08 og gruppen var repræsenteret af Jørnn Lou-Møller, Halle Lou-Møller, Preben Hansen samt Ivar Jørgensen. Fra BLF deltog udvalgsformand Johan Sørensen, Chr. Kjøller og Peter Skjødt. Projektet blev forelagt og blev godt modtaget. Man blev tilrådet at tale med naboerne – også dem hvis ejendomme ikke blev direkte berørt – men som kunne tænkes at ønske tillægsjord. Det blev tilrådet at reducere området ved flytning af nord-grænsen mod syd. Udvalgsformanden udtalte, at han intet havde imod projektet, men at man selvfølgelig vil forfægte medlemmernes interesser overfor projektet, hvis nogen søgte bistand hos foreningen.

Den 20.08.1982 var hele initiativgruppen samlet i Sparekassens mødelokale. Der blev redegjort for mødet med BLF’s udvalg for landboret. Samtidigt kunne Jørnn Lou-Møller oplyse, at han havde talt med Kaj Ipsen på Sommergård, der var meget positiv overfor projektet og ville være til sinds at udleje/bortforpagte areal til en evt. udvidelse af banen. Næste punkt var at stifte en golfklub. Man enedes hurtigt om klubbens navn: Nexø Golf Klub. På stiftelsestidspunktet var der 27 medlemmer. Den samlede initiativgruppe blev bestyrelse. Halle Lou-Møller formand, Carsten Håkansson kasserer og Ivar Jørgensen sekretær. Derefter aftaltes, at Preben Hansen udarbejder aftale med Hans Dam og laver udkast til vedtægter for Nexø Golf Klub og aktieselskabet. Ivar Jørgensen udarbejder kortmateriale og ansøgning til Nexø Kommunalbestyrelse om lokalplan og om årligt tilskud på et beløb svarende til en kommunalt ansat ufaglærts årsløn.

Ved det næste møde den 07.09 fremlagde Preben Hansen referat af den stiftende generalforsamling i Nexø Golf Klub, vedtægter for klubben og udkast til kontrakt med Hans Dam samt udkast til vedtægter for Dueodde Golfbane A/S. Ivar Jørgensen fremlagde skrivelse til Nexø Kommunalbestyrelse med kortbilag. Efter en gennemgang af det fremlagte materiale, blev mindre ændringer vedtaget og det aftaltes at aflevere skrivelsen med bilag til kæmneren den 09.09. 1982. Endvidere aftaltes at mødes umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har behandlet henvendelsen. Dersom udfaldet bliver således, at projektet skal fremmes, forsøger vi først at få overblik over, hvilke tilladelser, der ikke vil være indeholdt i den færdige lokalplan og derefter søge disse indhentet. Vi skal have alle tilladelser samt bindende tilsagn om parter á 5000 kr. før lokalplan er endelig, således at tidsfristen for bindende aftale med Hans Dam ikke er til hinder for det videre forløb.

Ovenstående er en næsten ordret afskrift af de referater Ivar Jørgensen skrev i perioden fra oktober 1981 til 13.09.1982 og skildrer således med initiativgruppens ”egne” ord de tanker og handlinger disse fremsynede iværksættere gjorde sig i tiden fra ideen om en golfklub opstod til den var virkelighed. Desværre er kilderne til de næste års kæmpearbejde med forhandlinger med myndigheder – ikke mindst fredningsmyndigheder ikke i samme omfang blevet bevaret. Det er dog lykkedes mig at få fat i nogle avisreferater, der belyser det arbejde, der blev gjort fra efteråret 1982 frem til udgangen af 1984.

1982. Den første bestyrelse.

10 tdr. byg pr. tdr. land.

1982 - 1986. Nexø Golf Klub. En klub uden bane.

Fra venstre: Halle Lou-Møller, Vilhelm Kristensen og Calle Alexandersen på besigtigelse af Dammegårds jorder. I baggrunden Karen Marie Exsteen, mens Bent Kure skjuler sig lige bag Calle.
(Billedet er fra juni 1984 og taget af Kenny Nielsen, der sammen med sin kone Jette med billeder har dokumenteret klubbens udvikling fra start til midt i 1990'erne)

Den 16. maj 1984 afholdt Halle Lou-Møller sammen med klubbens PR mand Jens Erik Munch pressemøde i anledning af, at samtlige myndigheder nu har givet grønt lys for anlæggelsen af den planlagte bane. Klubben, der endnu ikke har nogen bane at spille på, har i dag ca. 60 medlemmer og en startkapital i Dueodde Golfbane A/S på ca. en halv million kroner.

Halle Lou-Møller redegjorde på pressemødet for det store arbejde det igennem det sidste 3 år har været at få lokalplan, ændring af fredningen på dette for længst fredede område samt dispensation fra landbrugspligten på visse arealer. Bl.a. havde det vist sig nødvendigt at få banearkitekt Frederik Drejer fra DGU til at skitsere en bane på 18 huller i stedet for de i første omgang påtænkte 9 huller for at få myndighederne til at godkende lokalplanen, hvilket havde forsinket projektet en rum tid. Dernæst havde man måtte udskyde planerne et helt år, idet der måtte laves en helt ny fredningsplan for området, før anlægsarbejdet kunne påbegyndes. Nu, da det hele endelig er på plads, må det siges, at alle har
været meget positive overfor at nå et resultat. Lokalplanen er netop gennem offentlighedsperioden, hvor der kun var ganske få formelle indsigelser. Dammegård er lejet på langtidskontrakt og landbrugsministeriet har ophævet landbrugspligten. I første omgang etableres kun en halv bane, dvs. ni huller. Banen er som nævnt tegnet af den navnkundige banearkitekt Frederik Drejer fra Dansk Golf Union.

Der var i 1985 stadig ingen bane. Ved generalforsamlingen i den 4 marts 1985 fortælles det, at entreprenør Johs. Pihl nu er gået i gang med arbejdet med at anlægge banen, men på grund af det usædvanligt våde efterår blev arbejdet forsinket, og græsset sået så sent, at banen ikke var tilgroet tilstrækkeligt endnu. Der manglede yderligere lidt såning omkring banens huller, så banen ville nok
ikke være klar til at tage i brug før i 1986. Medlemstallet var nu på 89. Bestyrelsen har hidtil bestået af den gruppe, der arbejdede med at få klubben oprettet. Nu blev der valgt en bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf de fire samtidigt repræsenterede Dueodde Golfbane A/S: Halle Lou-Møller, Jens Erik Munch, Jørnn Lou-Møller og Poul Andersen.

De øvrige medlemmer af arbejdsgruppen, Ivar Jørgensen, Preben Hansen og Carsten Håkansson ønskede ikke genvalg. De blev i bestyrelsen afløst af Bent Kure, Johnny Jensen og Vilhelm Kristensen. Revisor blev Carl Alexandersen.

På billedet ses fra venstre:

Carsten Håkansson, Jens Erik Munch,

Vilhelm Kristensen og Halle Lou-Møller

ved den 1. ordinære generalforsamling i
klubbens historie.

Generalforsamlingen adskilte sig lidt fra det vi kender i dag, idet formanden Halle Lou-Møller i dagbladene inden opfordrede til, at også ikke medlemmer mødte frem, og derved kunne blive orienteret om golfsporten generelt og om de lokale planer. Halle kunne på generalforsamling oplyse, at klubben nu er optaget i DGU, og at man fortsat ville kunne spille på BGK’s bane i Robbedale og
bruge den lille ”slagbane” på 4 huller på Dueodde, indtil selve banen på Dueodde var klar. Man havde fra bestyrelsen engageret BGK’s træner John
Grundy 2 gange ugentlig, således at alle voksne medlemmer kunne få 2 lektioner om året, mens der var juniortræning en gang om ugen. Kontingentet var sat til 350 kr. om året for voksne, men forventedes at blive 1200 kr., når banen var klar. I løbet af 1985 forlod Vilhelm Kristensen øen og Poul Erik Harild indtrådte i bestyrelsen, hvor han blev valgt til sekretær.

Klubhus.

Som det fremgik af Ivar Jørgensens referat fra de første møder i initiativgruppen ønskede man i 1982 en hurtig behandling af lokalplanen, så man i efteråret kunne gå i gang med at så græs. I oktober 1985 fremgår det af en artikel i Bornholms Tidende, at på trods af myndighedernes velvilje, så har deres
arbejde (lokalplaner, landbrugsministeriet og ikke mindst fredningsmyndigheder) gjort, at man først kan blive færdige i 1986. Klubbens bestyrelse besluttede derfor, at man kunne bruge tiden i 1985-1986 til at lave klubhus, idet man på det tidspunkt brugte et telt opstillet ved driving-range, der dengang lå, der hvor der i dag er par 3 bane. Man forhandlede derfor med Hans Dam og blev enige med ham om at ombygge svinelængen mod vest til klubhus.

Byggeriet blev delvis foretaget af klubbens egne medlemmer og er vel typisk for den pionerånd, som altid har hersket i NGK. Halle Lou-Møller vurderede den gang, at medlemmernes indsats sparede klubben for 200.000 kr. Han kunne samtidigt konstatere, at de samlede etableringsomkostninger for aktieselskabet Dueodde Golfbane nu lå på 1,6 millioner, hvoraf ca. 450.000 kr. var hentet gennem aktietegning og resten gennem lån og ved jobskabelsesmidler.

Halle Lou Møller, Hans Dam og landmåler

ser på banens layout.

Udsigten fra nuværende hul 14 mod

hul 18.

Fra et bestyrelsesmøde den 29. november 1985 fremgår det, at en del af arbejdet på klubhuset skulle laves af Hans Bech, og at pengene var fremskaffet ved at enkelte medlemmer havde optaget personlige lån, hvoraf provenuet blev overgivet til klubben. Medlemmerne afholdt selv rentudgifterne. Klubben
betaler tilbage senest 1/1.1989.

Har vi stadig den ånd blandt klubbens medlemmer? Imponerende hvad disse ildsjæle gjorde i klubbens opstartsfase og fortsatte med at gøre mange år frem.

Indvielse den 2. august 1986.

I løbet af 1986 begyndte man så småt at kunne spille på spille på den rigtige 9 huls bane. Bestyrelsen besluttede imidlertid, at man ikke ønskede nogen officiel indvielse af banen før også klubhuset stod færdigt, og man således kunne præsentere det færdige projekt for såvel myndigheder, erhvervsliv, presse og den golfinteresserede bornholmske befolkning. Dette skete den 2. august næsten 5 år efter at Halle Lou-Møller afholdt orienteringsmøde for 5 frysende golfinteresserede mennesker og såede ideen hos disse pionerer.

2. august 1986. Den største dag i klubbens

historie.Bornholmergarden spiller op foran

det nuværende indendørs træningscenter

ved de fremmødtes ankomst.

Ved Indvielsen talte borgmester Preben

Holm-Jensen, der fra dag 1 havde været

orienteret om og støttet planerne om et

golfanlæg på Dueodde. Et anlæg han
selv fik meget stor glæde af, da han ved

sin pensionering i 1990 fik et golfsæt

forærende. Preben startede senere

torsdagsklubben, der stadig kører året
rundt og han var en i del år redaktør

af klubbladet.

Der var ligeledes tale ved formanden for

Dueodde Golfbane A/S Preben Hansen

og klubbens formand Halle Lou-Møller

(billedet), inden Preben Holm-Jensen

foretog det første slag, hvor han ikke

bare skulle koncentrere sig om at ramme

bolden, men i nedsvinget også skulle

”klippe” den røde snor. Ifølge Preben selv

var det ikke et af hans bedste slag, men
for klubben et af de vigtigste. Herefter

var klubben vært ved et lille traktement

og dernæst en match mellem Nexø

Golf Klub, Bornholms Golf Klub og et
inviteret hold fra Søllerød Golf Klub.

En fantastisk dag.

9 huller.

Den første rigtige bane på Dueodde var som nævnt en 9 huls bane. I starten viser de første planer og tegninger, at man satsede på Dammegårds jorde, men man fandt tidligt i forløbet ud af, at det vil gøre banen betydeligt mere spændende, hvis man inddrog en del af Sommergårds jorder i banen. Når man i
dag går ned ad hul 10, møder man lidt før søen og greenbunker en kant, hvor det går lidt nedad mod green. Dette er det gamle skel mellem Dammegårds og Sommergårds jorder. Man kan forlænge linjen hen foran teestedet på hul 18, ned gennem hul 11 og ned i skoven. De fleste huller, som vi i dag kalder”de gamle huller” lå således på Sommergård.

Hulforløb med nuværende numre i parentes:
1(10), 2(11), 3(14), 4(15), 5(16), 6(17), 7(18), 8(1) og 9(2). Der er selvfølgelig sket ændringer på de enkelte huller siden. I dag er de nævnte huller knap 200 m. længere fra gul tee. Det er især hullerne 10, 16, 17 og 18 (nuværende numre) der er blevet forlængede. Desuden målte man ikke dengang den lige linje fra tee til flag (hvilket gør et hul lidt kortere) men spillelinjen. Banen var2890 m. lang efter den tids regler.

Allerede i 1988 ændrede man hulforløbet, som man kan se til højre. Røde teesteder er nu blevet lavet og af andre ændringer ses, at nuværende hul14 og 16 er blevet forlængede. I begge tilfældeved at lave nyt gult teested længere tilbage. For hul 16’s vedkommende ved at flytte teestedet om bag en ny udgravet sø, som i dag stadig kan give ”kaninerne” lidt bæven.

Værsgo at slå. Lad være med at toppe bolden, så er den vist nok uspillelig.

Det fine samarbejde mellem klub, bane og

gårdejerne på Sommergård og Dammegård

havde for øvrigt medført, at Kaj Ipsen på

Sommergårdvar blevet ansat som green-

keeper allerede tilbage i 1986 og Hans Dam
på Dammegård var blevet opsynsmand for

klubben på samme tidspunkt. 1986 var

derudover vigtigt på et andet punkt. Det var

nemlig året, hvor en senere meget central

person i klubben blev medlem og hurtigt efter

blev den, der opgjorde cigarkassen med

greenfeeindtægter og efterhånden fik større

og større opgaver i den administrative del af
klublivet. Det drejer sig selvfølgelig om én i starten genert og selvudslettende Keld Nielsen, der om nogen blev synonym med Nexø Golf Klub hos greenfee-spillere og medlemmer i de næste mange år, og som stadig er det.

1986 Første fællesmøde NGK, BGK og NBGK.

Den 30.10.1986 blev det første fællesmøde mellem klubberne på Bornholm afholdt i Rønne,hvor den ”gamle” klub Bornholms Golf Klub var vært for de to nye klubber Nexø Golf Klub og den nystartede Nordbornholms Golfklub, hvis bane først ventedes klar til efteråret 1987. Detteforum blev snart til Golfbornholm. Fra NGK deltog formanden Halle Lou-Møller og sekretær Poul Erik Harild. Man var enige om, at disse fællesmøder først og fremmest skulle bruges til fælles
markedsføring gennem brochure, foldere og henvendelser til sponsorer omkring dette samt samarbejde omkring greenfee og evt. rabat på dette. Henvendelser til tyske golfspillere blev grundigt gennemgået, da alle klubber kunne se mulighederne for tyske medlemmer i flere år frem, da der ikke i Nordtyskland
var baner nok i forhold til interessen. Allerede ved første møde var man i princippet enige om, at der skulle arbejdes for at fuldt betalende medlemmer skulle kunne spille til 1⁄2 greenfee på de øvrige baner på Bornholm. Fælles repræsentation overfor DGU blev drøftet, ligesom forholdet til pressen blev
vendt, idet man allerede her kunne se den første utilfredshed med den interesse den bornholmske sportspresse giver golfsporten.

Efter generalforsamlingen i 1987 så bestyrelsen således ud: Halle Lou-Møller (formand), Jørnn Lou-
Møller (næstformand og baneudvalgsformand), Poul Erik Harild (sekretær). Bent Kure (kasserer),

Johnny Jensen, Svend Erik Sonne-Hansen og Preben Hansen. Der var stadig noget arbejde, der skulle
færdiggøres omkring klubhuset, ligesom Jørnn Lou-Møller havde travlt med at gøre banen endnu bedre
med træ plantning, stier, bunkere, afmærkninger og teestederne. Af klubbens matchprogram fremgår
det, at Halles ide på det sportslige område om et bornholmsmesterskab på alle 3 baner også er kommet
op at stå, og udover et omfattende matchprogram og den pr.12.05 nyindførte tirsdagsmatch, skulle der
også afholdes adskillige åbent hus arrangementer for at tiltrække nye medlemmer, så bestyrelsen og
udvalgene havde nok at se til.

Den 30.05.1987 afholdt klubben således åbent
hus med europatourspilleren Steen Tinning
som det store trækplaster. Her var mødt hele
120 golfinteresserede gæster op og beså både
klubbens klubhus og den smukke bane. På
billedet er Steen Tinning på vej op ad
nuværende hul 16 med klubbens næstformand
Jørnn Lou-Møller som caddie. Steen drivede
green på hul 16 fra det der i dag er rødt tee.

I artiklen oplyses det at klubben i dag har 120 medlemmer
og at klubben derved ser ud til at have nedbrudt en af de
fordomme, der er omkring golfspillet, som af mange stadig
betragtes som lidt af et snobbespil.. Det åbne hus
arrangement blev afviklet over 2 dage, således at man
allerede lørdag havde mulighed for selv at prøve det svære
spil. ” Det ser legende let ud, men det er meget sværere,
end man tror”, sagde en af de opmærksomme tilskuere. Her
er det Nexø Golf Klubs næstformand Jørnn Lou- Møller,
der viser hvordan man slår til bolden. Der har været liv på
banen lige siden sæsonens start midt i maj måned, og der er
mange, som kommer for at prøve og ender med at være
lidenskabelige spillere. At det er en af de smukkeste baner
på Bornholm, gør jo ikke denne sport mindre attraktiv -
sluttede artiklen.

Årene 1988 og 1989 blev ud ad til brugt på at udbygge klubhuset med køkkenfaciliteter, ekstra toiletter
og shop. Antallet af medlemmer steg stødt og ligeledes greenfee antallet. På generalforsamlingen den
18.02. kunne Halle Lou-Møller således oplyse, at man nu var oppe på 1100 greenfeespillere og 150
medlemmer. Trænersamarbejdet på Bornholm ophørte nu . Siden starten havde man i samarbejde med
BGK haft to engelske træner, først John Grundy og i de sidste år Stephen Judge, der efter sæsonen 87
valgte at forlade øen. I stedet ansatte klubben et af sine egne medlemmer som træner. Det drejede sig
om Bue Bech Jensen, der havde stor erfaring blandt andet fra Nordsjælland. Denne ansættelse betød, at
proshoppen kunne holde åbent hver dag, noget medlemmerne hidtil havde savnet. På driving-range, der
lå der hvor vi i dag har par 3 bane, indrettede man et mindre ”udslagshus” samt en øvelsesbunker og i
perioden arbejdede man med at gøre et område ved klubhuset med en nedgravet gylletank til
puttinggreen. (Det er nok de færreste af nutidens nye medlemmer, der er klar over, at de går rundt og
putter oven på en sådan). Det lykkedes endvidere at få kulturudvalget i Nexø Kommune at stille
gymnastiksalen på Poulsker Skole til rådighed hver lørdag formiddag til træning i vinterperioden.
Samtidigt arbejdedes der i bestyrelsen ind ad til hårdt med planerne for en snarlig udvidelse af banen til
18 huller, og allerede i slutningen af 1989 og i 1990 begyndte man at etablere 4 af hullerne, at lave en
ny vandboring samt at lave parkeringsplads til det stigende antal medlemmer og greenfeespillere. Man
startede lidt forsigtig op med de to ”skovhuller”, vi i dag kender som hul 12 og 13. Bestyrelsen havde
denne gang ikke tilknyttet nogen banearkitekt, men brugte de skitser, der i sin tid var lavet i forbindelse
med den gamle lokalplan og Lou-Møller brødrenes erfaring fra de første 9 huller. Det gav naturligvis
masser af arbejde for disse to mennesker, især var Jørnn Lou-Møller som baneudvalgsformand
hårdtarbejdende. Samtidigt forsøgte man at rejse kapital gennem Dueodde Golfbane A/S. Det viste sig
ikke at være så let, hvilket man kan læse ud af en artikel i Bornholms Tidende i august 1990, hvor Hans
Bech fra Aktieselskabet går hårdt til turisterhvervet på grund af den manglende opbakning fra hoteller
mv. og anvender ord som at det er beskæmmende og uanstændigt, at man lukrerer på, at frivillige
mennesker går og slider nede på Dueodde år efter år, mens de virksomheder, der tjener penge på
turisterne, kører på frihjul.

Allerede i denne periode kæmpede bestyrelsen med et tilbagevendende problem. Vand. Undertiden var
der for meget, men som regel var der alt for lidt på sandjorden på Dueodde.
Det blev nødvendigt at bore efter vand, og Halle Lou-Møller var da også i dagspressen og påpegede det
problem, som senere bestyrelserne har kæmpet med overfor myndighederne lige siden. Amtet sagde
Nej til, at klubben måtte bruge overfladevand til vanding. Argumentet fra Halle var også dengang, at
det da måtte være en fordel for miljøet, at det forurenede nærmest okkergule vand fra åerne på
Dueodde blev brugt til at vande med og dermed ikke forurenede Østersøen, end at klubben brugte rent
grundvand til at vande med. Halle konkluderede, at det var fuldstændigt uforståeligt - og det er det jo
også den dag i dag.

Når man ser billederne efter et skybrud i 1991 (t.v. bag green på nuværende hul 15 - t.h. fra teestedet på
nuværende hul 16) kan man kun undre sig over myndighedernes uvilje mod, at klubben ”opsamler”
overfladevandet og bruger det til vanding i tørre perioder - forstå det, hvem der kan!

I 1991 startede klubben for første gang en egentlig golfskole med prøvemedlemskab for at forsøge at få
nye medlemmer. Medlemstallet var nu oppe på omkring 200, men med bestyrelsens arbejde for at få en
18 huls bane, var der sagtens plads til mange flere golfspillere på Dueodde. Det første begynderudvalg
bestod af Kenny Nielsen, Keld Nielsen, Dorthe og Erik Borg samt træneren Bue Bech-Jensen. Man
investerede fra klubbens side i nogle ”begynder-bags” med tre jern og indrettede ”skolefaciliteter” i det
Det Gamle Mejeri i Pedersker, hvor træneren boede.
På billedet herunder ses Kenny Nielsen og træner Bue
Bech-Jensen ved den første introduktion for
prøvemedlemmer i februar 1991. Man havde forventet at
kunne lave et enkelt hold, men udvalget kom meget
glædeligt på overarbejde, da interessen var så stor, at det
blev nødvendigt at etablere 3 hold. Prisen for
prøvemedlemskabet var 300 kr. som blev fratrukket første
års kontingent, hvis prøvemedlemskabet blev vekslet med
at ordinært medlemskab i juni. Det gjorde rigtig mange.

Som nævnt havde klubbens bestyrelse i nogle år arbejdet

med planerne om at etablere en 18 huls bane og Jørnn Lou-
Møller kunne nu sætte arbejdet i gang med de sidste huller -

dem mange ældre medlemmer i dag stadig kalder ”de nye
huller”. Nexø Golf Klub havde i en tid følt sig som lillebror
i forhold til banen i Rønne og i Rø, hvor der var 18 huller
og kunne se, at selv om man havde en del færre
greenfeegæster end de to andre baner, var man nu oppe på
over 3000 gæster om året, så der var store muligheder for at
en sådan bane ville kunne løbe rundt, uden at man ødelagde
noget for Rø og Rønne. Samtidigt gentager både Halle og
Jørnn Lou-Møller, at man skal slå koldt vand i blodet med
hensyn til en fjerde bane på øen og snarere arbejde for, at de
eksisterende baner udvides til 27 huller. En tanke, som senere bestyrelser i NGK også arbejdede med,
men som blev droppet på grund af jordprisernes himmelflugt og faldende greenfeegæster generelt på
Bornholm fra midt i 1990’erne.

Allerede fra oktober 1991 begyndte medlemmerne så småt at spille på de nye huller. Nutidens
medlemmer ville i dag sikkert undre sig over at finde en masse spande ved teestedet på hul 3, men det
var der den gang. Når man havde slået ud på hul 3 tog man en spand og samlede sten, der hele tiden
arbejde sig op gennem jorden. Disse sten blev så lagt i en bunke ved teestedet på hul 4, hvorefter man
igen havde en tom spand til dette hul også fremdeles. Det meste af foråret - ja, helt til den 31.05.1992,
hvor den officielle indvielse af 18 huls banen skete, fortsatte medlemmerne med at samle sten på denne
måde, således at man fik et godt underlag at spille på senere. Samtidigt blev der arbejdet med at
etablere vandingsanlæg på de sidste greens og flere steder på fairway. Ved etableringen af hul 3 og
green på hul 9 blev det nødvendigt at finde andre løsninger med hensyn til driving-range, der hidtil
havde ligget der, hvor vi dag har par 3 banen. Det var simpelthen for farligt at gå på hul 3, hvis der
samtidigt blev slået bolde på rangen. Denne blev derfor efter en del forhandlinger med
fredningsmyndighederne, som heldigvis til sidst endte positivt, flyttet til sin nuværende placering syd
for strandmarksvejen, mens man gik i gang med at lave en par 3 bane med rigtige små greens, bunkers
mm., samt en lidt større green til brug for indspil og chipning. Et tiltag som igennem mange år har
været til stor glæde for især golfskolen og ikke mindst klubbens skiftende pro’er og deres elever.

Allerede i august 1988 havde sekretær Poul Erik
Harild lavet et klubblad, som udkom 4 gange om året
og bestod i 4-8 sider. Bladets lay out var på
amatørbasis, men historierne ikke mindre vigtige af
den grund. I 1991 blev Bent Larsen, der den gang var
ansat ved Østbornholm, medlem af klubben og i 1992
overtog han hvervet som redaktør af klubbladet i det
lay out, som bladet havde, ind til man for få år siden
besluttede at gøre det IT baseret og lægge det på nettet.
Poul Erik fortsatte som bestyrelsens repræsentant i
bladudvalget.
Det første nummer havde brødrene Lou-Møller på
forsiden, og det var der en væsentlig grund til.

Klubbens formand igennem næsten 10 år Halle Lou-
Møller forlod posten og overlod den til Jørnn Lou-
Møller. Bent skriver i bladet, at Halle faktisk havde

lyst til at forlade alle sine poster i klubben, men den
gik ikke. Storebror overtalte ham til at fortsætte som
næstformand og baneudvalgsformand. Brødrene
byttede således ”jobs”.

Jeg har kendt Halle i mange år som en seriøs sportsmand inden for mange idrætsgrene, så lur mig, om
der ikke i dette hos Halle også lå et ønske om stadig at kunne få tid til at være med i toppen på det
sportslige område i klubben. Alder er ingen hindring når viljen og talentet er der, og Halle fik da også
igennem 90’erne bevist, at de unge fremadstormende spillere, der efterhånden var nede i etcifrede
handicaps skulle tage sig sammen, hvis de ville være med, for Halle fulgte med ned i handicap og
spillestyrke. Typisk for de to brødre takker den nye formand i sit første indlæg i klubbladet forskellige
udvalg for et godt arbejde i foråret 1992. Der er ikke et ord om Halle i hans indlæg. Det var ikke
nødvendigt. Jørnn og alle vi andre vidste godt, hvad Halle havde betydet for klubben som formand.
Takken kan passende komme her.
Nogle måneder senere havde Halle for øvrigt tilmeldt sig bornholmsmesterskabet i old boys rækken.
Den var man i golfkredse rimelig sikker på, at han ville vinde, men minsandten om han ikke vandt
selve bornholmsmesterskabet for seniorer og satte hele den bornholmske elite på plads - sådan!
Den 31.05. 1992 blev en rigtig højtidsdag for klubben, hvor det strømmede ind med gæster på
Dueodde. Den nye formand Jørnn Lou-Møller bød velkommen og fortalte kort om banens og klubbens
historie og forklarede, at de sidste nye huller, der havde gjort banen til en 18 huls bane, var kommet
hurtigere end man havde forventet. Det skyldes især indtægterne fra det store antal greenfeespillere,
som netop det år kulminerede med næsten 9000 gæstespillere.

Borgmester Svend Gunnar Kofoed-Dam fik derefter ordet og havde stor ros
til klubbens bestyrelse, dels fordi man fra starten havde været realistisk og
først havde fuldført projektet med at gøre banen til en 18 hullers bane, da
man var sikker på, at økonomien for en sådan kunne holde, dels fordi det
havde været en fornøjelse at samarbejde med klubbens ledere. Dernæst talte
kulturudvalgsformand Lone Kure (gift med klubbens kasserer Bent Kure),
samt formanden for Dueodde Golfbane A/S Preben Hansen. Herefter gik

hele selskabet til første tee, hvor Svend Gunnar Kofoed-Dam, Halle Lou-
Møller og til sidst formand Jørnn Lou-Møller slog en bold ud. Rygterne

siger, at borgmesteren, der aldrig havde haft en kølle i hånden før, såmænd
slog lige så godt et slag som de to brødre, men det er nok en ”and”. Efter en
lille forfriskning var der tale ved Flemming Engell fra DGU, inden Dorthe
Borg på medlemmernes vegne takkede bestyrelsen for en stor indsats.

Banen som den så ud ved indvielsen. Der
er senere sket en del både vedrørende
plantning af træer og forbedringer,
ændringer af en del af hullerne, men selve
hulforløbet er ikke ændret siden 1992 og
er vel også det, der giver den korteste
gang mellem hullerne

I 1992 indførte klubben tidsbestilling. Det kan nok være, at det blandt medlemmerne gav anledning til
diskussion. Golfspillere er lige så konservative, som alle andre er. Man frygtede at det ikke ville være
muligt at få tid på banen. Imidlertid viste det sig hurtigt, at medlemmerne hurtigt tog imod systemet og
var glade for at slippe for den overfyldte boldrende og timelang ventetid på terrassen. Ved hjælp af
restriktioner på hvor mange tider man kunne bestille og truslen om udelukkelse fra tidsbestilling, hvis
man ikke mødte op til den bestilte tid, gjorde at de problemer andre klubber havde haft med deres
tidsbestillingssystem helt udeblev på Dueodde. Nej, det var faktisk et andet problem, der plagede Keld
inde på kontoret i denne tid. 18 huller betød, at nogle medlemmer foretrak de ”gamle” huller, især når
vinden blæste henover banen. Det skete derfor at medlemmer på trods af startforbud på hul 10 alligevel
gik ud der, hvilket naturligvis gav utilfredshed, når spillerne på hul 9 nåede frem til teestedet. Et
problem der desværre stadigt forekommer.

Med knap 300 medlemmer og næsten 9000 greenfeespillere kunne
kasserer Bent Kure fremlægge et flot regnskab for klubbens første år
som 18 huls bane. Overskud prægede i det hele taget regnskaberne i
de golfmæssigt brølende 90’ere i en sådan grad, at Bent, der sad
hårdt på pengekassen på et tidspunkt erklærede, at hvis der et år blev
underskud, så gik han. Jeg mener at huske, at det et år i Bents mere
end 20-årige karriere som klubbens finansminister, lykkedes
bestyrelsens øvrige medlemmer at bruge flere penge, end der kom
ind. Det var ikke det sidste år Bent var kasserer, så det var ikke så
slemt ment, men året efter blev alle udvalg holdt under opsyn. En
fantastisk indsats, hvor 90’erne klart var de sjoveste for den
påpasselige kasserer.

I 1993 fik klubben sin første svenske træner. Det var den 28-
årige Peter Andersson, der i 1992 i april og maj kom på besøg
på Dueodde, som træner for svenske golfelever fra
Kullenberg Golf, hvor bestyrelsen fik øje på den unge,
høflige og sympatiske svensker, der også så ud til at trives på
Bornholm. Peter havde i flere år været ungdomstræner i
Borås og for første gang fik vi en træner, der som spiller selv
havde været nede i handicap 0. Peters allerstørste force viste
sig at være hans store venlighed og tålmodighed, der gjorde,
at han var fantastisk til at arbejde med begyndere og især med
børn. Her havde bestyrelsen ved ansættelsen ramt plet for en
klub i rivende udvikling.

Da klubben således havde sagt farvel til Bue
Bech-Jensen foregik begyndertræningen i
stedet for i Fridolfs hal i Nexø om søndagen.
Der var mange steder en vildfaren bold kunne
gemme sig, men så lærer de også at lede, det
kommer de alligevel til ude på golfbanen, som
Kenny udtrykte det. Det var for øvrigt ikke helt
ufarligt ved fulde slag, der var meget en
vildfaren bold kunne ramme, men så lærer man
jo også tidligt at råbe fore. Klubben fik dette år
30 nye medlemmer gennem golfskolen.

1993 skete der en del udskiftning i bestyrelsen, idet Johnny Jensen og Preben Hansen ikke modtog
genvalg. Nyvalgt blev Kenny Nielsen og Morten Dehn. Det var samtidigt året, hvor en af pionererne i

klubben Poul Erik Harild blev alvorligt syg og måtte lade sig afløse i bestyrelsen af Hans Kofod-
Andersen, der allerede, mens han var prøvemedlem i 1991 var begyndt at hjælpe til i juniorafdelingen,

hvor Steen Pedersen i en del år havde været formand.
Ind til generalforsamlingen i 1993 var det således, at bestyrelsen bestod af 4 medlemmer valgt af
Dueodde Golfbane A/S og 3 medlemmer valgt af klubben. Når man ser på bestyrelsen ved
generalforsamlingen var alle medlemmer valgt af A/S’et samtidigt medlemmer og spillere i klubben.
Bestyrelsen foreslog derfor at § 10 ændredes således at: ”Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der
vælges på generalforsamlingen blandt Nexø Golf Klubs aktive medlemmer for 2 år ad gangen”.
Vedtægtsændringerne blev enstemmigt vedtaget og bekræftet på en ekstraordinær generalforsamling.
Det nære forhold mellem klub og A/S ændredes ikke derved, og selv i 2012 er der i den 6 mands store
bestyrelse for banen 4 aktive medlemmer af NGK (Michael Kuhre, Halle Lou-Møller, Bent Kure og
Hans Kofod-Andersen) foruden A/S’ets formand Bo Hansen og dets direktør Hans Bech.
Med hensyn til banen var de nye huller (især hul 12 og 13) ramt af den tørke, der prægede sommeren
93. Jeg husker stadig, da hul 12 blev etableret, at jeg undrede mig over, at fairways overhovedet kunne
blive grønne og græsset vokse i en ”jord”, der mest bestod af sand. Men som Jørnn Lou-Møller
dengang forklarede mig - det skal det, for vi har simpelthen ikke penge til al den jord, der skal til, hvis
det skal laves optimalt. Green på hul 12 blev ved med at drille. Der var - og er - mange græseksperter i
en golfklub, og teorierne omkring denne green var lige så mange som antallet af medlemmer. Den er
ikke anlagt godt nok fra starten, den får ikke lys nok på grund af træerne, den får for lidt vand, den får
for meget vand, den får for lidt gødning, den får for meget gødning, træernes saft fra bladene drypper
ned på den osv. Det må ikke have været nemt at være greenkeeper og baneudvalgsformand. Resultatet
blev, at der blev fældet en del træer omkring green for at give lys og luft, derudover blev det arbejdet
på green 12 i adskillige sæsoner for at få den ordentlig.

Sådan så handicap fordelingen blandt klubbens medlemmer ud i
begyndelsen af 90’erne. Hans Kofod-Andersen, der hjalp til i
juniorafdelingen var ikke imponeret, især ikke da han havde
været på en tur til Sjælland og havde set, hvordan elitespillere
her spillede et par huller.

På sin tur talte han med den daværende formand for Distrikt 4 (København og Nordsjælland) Kim
Vinckler, der samtidigt var holdkaptajn for juniorlandsholdet, om hvad der i grunden skulle til for at
skabe en elite i Nexø Golf Klub. Vincklers råd var: Penge, start i juniorafdelingen, hårdt arbejde og
tålmodighed. Hans gik derefter til juniorafdelingen, der var lidt skeptisk overfor mulighederne omkring
penge. Efter kontakt til Vinckler og DGU lykkedes det Hans at overtale, Vinckler og Rieber fra DGU
samt en repræsentant fra Team Danmark til at komme til Bornholm og lave et heldagsseminar i 1994.
Juniorudvalget inviterede også de to andre bornholmske golfklubber. BGK sendte formanden for
juniorudvalget, NBGK to medlemmer af deres udvalg og NGK’ s juniorudvalg ville ligeledes være til
stede. Da Hans så deltagerlisten, tænkte han:”De er jo alle på forhånd overbeviste om, at der skal flere
penge til, det går ikke”. Han gik derfor til klubbens formand Jørnn Lou-Møller og inviterede hele Nexø

Golf Klubs bestyrelse til seminaret. Bestyrelsen var
positiv og en spændende dag blev derefter afholdt i
Rotarys lokaler i Nexø. Da mødet var slut kørte
repræsentanterne fra BGK og NBGK hjem til deres
klubber og kunne fortælle om en god dag i Nexø. NGK’s
juniorudvalg blev siddende lidt og forhandlede med
bestyrelsen og gik hjem med en tidobling af budgettet til
juniorafdelingen. Forudsætningerne for NGK’s
fremstormen som dominerende klub i 90’erne på det
sportslige område var skabt. Der blev afholdt møde med
Peter om den mest optimale opdeling af juniorgruppen,
som snart nærmede sig 50 spillere. Regler for
tilmeldinger og holdgruppeinddelingen i DGU regi blev
studeret, samtidigt blev det besluttet at udvide
samarbejdet med Vallensbæks golfklubs juniorafdelingen, således at en fast aftale om skiftevis
afholdelse af juniorlejr kom ind i faste rammer. Hid til havde man kun deltaget i den såkaldte Codan
Cup, som var en individuel handicapinddelt landsturnering, man var enig om at fortsætte med denne
lidt endnu, men syntes ikke, at den gav nok for bredden i juniorafdelingen. Det overordnede mål var, at
vi inden år 2000 skulle være den sportslig dominerende klub på Bornholm - ikke bare på juniorsiden.
Det mål nåede vi langt tid før.

Jakob Kofod-Andersen til træning i juni 1993, 5 år
gammel. Han blev den første og foreløbig eneste blandt
spillerne i Nexø Golf Klubs satsning på juniorgolfen, der
som medlem i NGK nåede handicap 0 som amatørspiller
og har her i 2012 banerekorden såvel på Dueodde som i
hans nuværende klub Dragør. Der var mange andre af
juniorspillerne, der opnåede fine resultater og
repræsenterede klubben på flotteste vis. Meget mere
herom på de kommende sider, der sportsligt blev de vel
nok bedste i klubbens historie.

Ved generalforsamlingen i 1994 forlod Halle Lou-Møller bestyrelsen. Alt har sin tid og Halle mente, at
det nu var tiden til at andre udviklede klubben. Af pionererne var der således nu kun Bent Kure og
Jørnn Lou-Møller tilbage. Jørnn havde en svær generalforsamling, idet han både skulle mindes afdøde
Poul Erik Harild, der havde været et stort aktiv i bestyrelsen fra klubbens start og samtidigt fortsætte
arbejdet uden Halle. Nyvalgt blev Hans Kofod-Andersen, der allerede var indtrådt i bestyrelsen som
Poul Eriks afløser og Knud Erik Larsen, der afløste Halle.
Bestyrelsen konstituerede sig med Bent Kure, som både kasserer og næstformand. Man ville gerne se
tiden an, inden en ny næstformand og evt. afløser for Jørnn som formand blev kørt i stilling. Ved et

referat fra et bestyrelsesmøde i maj 94 er bestyrelsen allerede bekymret for udviklingen i antallet af
greenfeespillere. Bent Kure kan oplyse, at klubbens indtægter har udviklet sig således, at man i 1993
havde 33% fra kontingent. Dette er i 1994 steget til 40%. Man opfordrer til, at klubbens medlemmer
tager ekstremt meget hensyn til greenfeespillerne og alle i klubhuset gør sit yderste for at ”pleje” dem.

Knud Erik Larsen, der er den nye baneudvalgsformand tror og
håber på, at problemerne på greens på hul 12 og 13 nu er løst -
det viste sig senere for hul 13 ikke at holde stik. Der indføres
nu automatisk vandingsanlæg på de første 9 huller, hvor der er
nedgravet kabler til det. De resterende må vente til der er
penge til indkøb af kabel samt til gravearbejdet. Vi ser her, at
bestyrelsen stadig arbejder efter Bent Kures sunde princip:
Tjen pengene - før du bruger dem. Med hensyn til personalet
er det stadig Kai Ipsen, der er greenkeeper og Erling
Rasmussen som assistent. Dette år ansættes for øvrigt en ny
greenkeeperassistent - nemlig Anders Kofoed, som vi i dag
kender som klubbens mangeårige greenkeeper.

Ved sit møde den 20.09.94 beslutter bestyrelsen, at der for første gang skulle tilmeldes et hold for
voksne i Danmarksserien i sæsonen 95 på opfordring af træneren Peter Andersson. Bestyrelsen var lidt
i tvivl om, at spillernes styrke var til det, men besluttede samtidigt, at der hos Peter blev bevilliget
træning for de interesserede af klubbens bedste spillere med handicap under 15. Ved samme møde blev
det besluttet at spørge René Kruse om at indtræde i bestyrelsen som afløser for Morten Dehn, der
stoppede midt i året. René sagde heldigvis Ja til dette og blev en central skikkelse i klubben i mange år.

Udviklingen af juniorafdelingen fortsatte i 1995.
Udvalget lavede en ”golfskole” om lørdagen i
Nexø skoles småbørnsfløj, hvor der blev hængt et
stort gammelt fiskenet op fra loftet, således at der
fra udslagsmåtter kunne slås fra begge sider.
Samtidigt fik man lov til at låne et klasselokale til
teoriundervisning, som Hans Kofod-Andersen her
er i gang med. Målet var at få nye juniorer, og
samtidigt fastholde interessen hos dem man
havde i de kolde vintermåneder. Forholdene var
så gode, at golfskolen for voksne medlemmer
flyttede derop året efter og brugte remedierne om søndagen. Allerede i 94 havde klubben et hold med i
landsturneringen, hvor de klarede sig overraskende godt. I 95 var der to hold med og 1. holdet nåede
semifinalen i deres handicapgruppe, hvilket udløste Bikubens ungdomspris for idræt på Bornholm.

Det var en stolt formand Jørnn Lou-
Møller, der på klubbens vegne

kunne modtage prisen på 3000 kr. til
brug i juniorafdelingen. Holdet, der
bestod af Thomas Kofod-Andersen,
Andreas Kjøller Riis, Mads Lund
Kofoed og Helle Møller fik fine
personlige præmier samt et diplom.
Redaktør Bent Larsen skriver i
klubbladet således: ”Bagefter blev
juniorerne interviewet til både
Bornholms Tidende og TV.
Drengene fremhævede træneren
Peter Anderssons betydning for

deres resultater. Hvorefter TV-
journalisten ikke særligt begavet spurgte, hvad Peter havde lært dem, Thomas så lidt forundret på ham

og gav svaret: At spille golf!” Klubben havde ligeledes for første gang et hold med Danmarksserien.
Her var det lykkedes Hans Kofod-Andersen at overtale Halle Lou-Møller til at gå ind som leder og selv
om de sportslige resultater hos de voksne lod vente på sig et par år endnu, kunne man se resultater
allerede i 95, idet det var nødvendigt at nedsætte muligheden for elitetræning fra handicap 15 til 10 det
følgende år.

Elitetruppen 1995 med sponsorerne Niels
Qvistgaard, Ole og Birgit Hermansen og
Kurt Bruun Kofoed. Truppen bestod af fr.v.
Claus Kowsky, træner Peter Andersson,
Steen Pedersen, Ole Dam, Jørn Ole Jensen,
Torben Lund, Knud Erik Larsen, Morten
Qvistgaard, Mark Pedersen, Emil
Rasmussen, Halle Lou-Møller og Hans
Nielsen
Ved generalforsamlingen i 1995 valgte
klubbens sekretær Svend Erik Sonne-Hansen
at stoppe i bestyrelsen efter 8 år i bestyrelsen.
Svend Erik var en af foregangsmændene bag
Bornholm Open. Nyvalgt blev Nina Olesen,
der overtog jobbet som sekretær.

1995 var året, hvor bestyrelsen valgte at køre Hans Kofod-Andersen i stilling til formandsposten ved at
han afløste Bent Kure som næstformand. Hans stillede nogle betingelser for dette. For det første at
Jørnn Lou-Møller fortsatte i bestyrelsen som næstformand en periode endnu, dernæst at ledelsen af
klubben blev mere flad, således at udvalgsformændene blev økonomisk ansvarlige for deres afdeling
under opsyn af kasserer Bent Kure og sidst men ikke mindst, at selv om banen stadig havde høj
prioritet, at der nu blev satset på udviklingen af NGK som en sportsklub. Bestyrelsen accepterede dette,
og generalforsamlingen i 1996 blev således sidste gang en af stifterne af klubben aflagde beretning.

NGK uden en Lou-Møller ved roret. Jeg husker det som et tungt ansvar, og en opgave man gik ind til
med stor ydmyghed. I dag vil jeg gerne rose begge brødrene for opbakningen. Der har sikkert været
adskillige gange, hvor jeg gjorde tingene meget anderledes, end de ville have gjort, men jeg har aldrig
efterfølgende hørt et ondt ord eller offentlig kritik fra deres side. Flot - klubben og banen var jo når alt
kommer til alt deres "hjerteblod".
Det lykkedes dette år at indgå en aftale med BornholmsTrafikken om 4 frirejser til 7-8 personer for
deltagelse i Danmarksturneringen. Der blev således bygget oven på den aftale junior afdelingen
tidligere havde opnået om støtte med op til 25.000 kr. for rejser for juniorerne. BornholmsTrafikken var
utrolig positiv overfor golfens udvikling på Bornholm i Niels Villy Rasks periode som direktør. Han
kunne virkelig se potentialet i golfen for Bornholm, turisterhvervet og BornholmsTrafikken, og rederiet
var også storsponsor for Golf Bornholm Open. Dette positive samarbejde ændrede sig desværre
voldsomt under efterfølgeren Kaj Dinesens ledelse.
I 1995 forsøgte man sig med et samarbejde i mellem klubberne på det sportslige område. Initiativet
kom året før fra BGK’s tidligere formand Sven Andersen, som i mange år havde haft sæde i DGU’s
repræsentantskab og var formand for breddeudvalget i Danmark. Vi var i NGK’s bestyrelse meget
positive overfor tanken og støttede det helhjertet. D.B.G.S. (De bornholmske Golfklubbers
Sportsafdeling) ville bl.a. påtage sig at afholde Bornholmsmesterskabet, holdturnering, Bornholm Open
og være kontaktorgan til adskillige organisationer. Vi så det som en oplagt mulighed for at ”spare” på
kravene til vores egne frivillige, der kunne bruges bedre i udviklingen i vores egen klub. Fra BGK
deltog Sven Andersen og Poul Knigge, fra NBGK Ib Barth og Heinrich Møller og fra NGK Ann Hartl
Nielsen og Emil Rasmussen. Vi havde valgt betydeligt yngre personer end de øvrige klubber, fordi vi
ønskede, at der i D.B.G.S. også var medlemmer af bestyrelsen, der repræsenterede fremtiden. D.B.G.S.
nåede i 1996 at afholde Bornholm Open og Bornholmsmesterskabet, samt så småt at udvide
holdturneringerne, inden det gik helt galt.
Vi havde godt luret, at der fra starten var interne gnidninger mellem BGK’s repræsentanter i D.B.G.S.
og BGK’s bestyrelse, og snart kom der et brev fra BGK, hvor man bad os skrive under på en protest
mod nogle udtalelser fra Sven Andersen til dagspressen. Vi prøvede med diplomati ved på den ene side
at give BGK ret i, at udtalelserne ikke var heldige, men samtidigt var en enig bestyrelse - modsat
NBGK - ikke villig til at underskrive protesten. Ved et møde i december 1996 forsøgte vi os igen som
mæglere og prøvede at støtte op om D.B.G.S, hvor der jo sad to i NGK vellidte medlemmer og fra
BGK en kapacitet som Sven Andersen, men angrebene fra BGK’s side var af en sådan karakter, at
bestyrelsen i D.B.G.S valgte at smide håndklædet i ringen, træde tilbage og forlade mødet. Ved det
efterfølgende møde mellem klubberne blev D.B.G.S. herefter nedlagt, hvilket havde til følge, at
klubberne i en fart måtte påtage sig de opgaver D.B.G.S. ellers skulle have løst. Forløbet trak et eller
andet sted et langt spor efter sig og gjorde, at man fra NGK ’s daværende bestyrelse blev endog meget
skeptisk overfor et tættere samarbejde på det sportslige område i årene her efter.
Vinteren 96/97 blev derfor brugt til, at René Kruse og Hans Kofod-Andersen lavede proportioner for
såvel holdturnering og bornholmsmesterskab og fik aftaler om afholdelse af disse på plads. Ved et
møde mellem klubberne i Golf Bornholm i begyndelsen af 1997 var alle klubber noget rådvilde
omkring arbejdet med at arrangere og afholde Bornholm Open, men var dog mere eller mindre fælles
om det, men allerede i 97 var Bent Kure og Hans Kofod-Andersen i Golf Bornholm klar til at lade NGK ved Keld Nielsen og René Kruse overtage matchledelsen året efter.

Da Direktør Kaj Dinesen snart efter trak
BornholmsTrafikken ud af arbejdet med at stå
for tilmeldingerne af udenøs spillere og heller
ikke ønskede at være sponsor for den turnering,
der var blevet skabt på opfordring af dem selv
for at få flere rejsende med færgerne i
skuldersæsonen, besluttede NGK at overtage
Bornholm Open mod betaling, således at NGK
modtog 75.000 kr., inden overskuddet blev
fordelt mellem klubberne. Argumentet var, at
arbejdet ville blive væsentligt større end førhen,
da BornholmsTrafikken ikke længere ville stå for
tilmeldingerne fra udenøs spillere, og arbejdet
derfor kunne blive så omfattende, at det blev
nødvendigt med lønnet kontorhjælp til Keld
Nielsen i klubbens sekretariat. De to andre klubber indvilligede, og makkerparret, der i de næste år
gjorde Bornholm Open til en kæmpe succes, kørte dermed videre som matchledere med Kurt Bruun
Kofoed til at tage sig af sponsorerne.

Figuren til venstre viser udviklingen i Bornholm Open fra starten til
2011.
De røde tal markerer de år, hvor NGK stod alene med tilmeldingerne,
fordeling af spillere og matchledelsen. Der er ingen tvivl om, at det
arbejde Keld og René lavede med over 1000 arbejdstimer om året og
planlægning af turneringen på lange vinter - og forårsaftener gjorde, at
deltagerantallet bare steg, og til sidst måtte der spilles over 4 dage. De
havde en regel om, at uanset hvor mange rækker, der var, måtte ingen
af 4 samkørende spillere, om de så spillede i 4 forskellige rækker, have
mere end 1 times ventetid. Det lykkedes år efter år og var helt sikkert
medvirkende årsag til, at turneringen var så populær. Som det ses er
deltagerantallet faldet voldsomt i de sidste år. Det skyldes, at mange
andre klubber har taget ideen om en sådan turnering til sig, men også
at det ikke længere er muligt at give spillerne den samme service.

Generalforsamlingen blev afholdt i god ro og orden og var Jørnn Lou-Møllers sidste som formand for
klubben. Han fortsatte dog på det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde som næstformand,
således at den nyvalgte formand Hans Kofod-Andersen havde en god hjælp i den første tid som
formand, ligesom resten af bestyrelsesmedlemmerne tog en tørn endnu.
En af de første ting, Hans indførte i bestyrelsesarbejdet som formand, var at invitere Keld Nielsen med
til møderne som bisidder. Der var mange ting omkring klubbens dagligdag, hvor Keld havde fingeren

på pulsen og i stedet for enten at ringe til Keld under møderne eller udsætte punktet til næste gang, var
det meget lettere, hvis Keld var til stede. Keld havde således ikke stemmeret i bestyrelsen, men havde
kun en rådgivende og oplysende funktion - ordningen fungerer stadig i 2012. Stemmeret var for øvrigt
ikke særlig vigtig i NGK’s bestyrelse, jeg erindrer kun, at vi stemte om noget to gange i alle mine år i
bestyrelsen. Man talte sig frem til enighed, og når vi først var enige om en beslutning, så var vi også
loyalt enige udadtil. Det var en fornøjelse.
På foranledning af sekretær Nina Olesen blev der nu i klubhuset opsat en kasse til ideer til bestyrelsen.
Den var nu som regel tom i de næste år, så enten var medlemmerne tilfredse med bestyrelsens og
udvalgenes arbejde, eller også havde de for travlt med at spille golf. En af de andre ting Nina kæmpede
for i bestyrelsen var de kvindelige spilleres ret til slippe for at gå ind bag i en busk, når der under en
runde skulle besørges. Det var en hård kamp for Nina. Dels bestod resten af bestyrelsen af mænd, dels
var man bange for at sagen ville blive en sag for fredningsmyndighederne. Til sidst fik Nina sin vilje og
to toiletter blev lavet ude på banen. Så tænk på hende, piger, når I som en selvfølge bruger disse
faciliteter i dag. Derudover indførte vi et ekstra referat, hvor personfølsomme sager var pillet ud. Dette
blev sat op i klubhuset, således at medlemmerne kunne følge med i bestyrelsens arbejde.
På det sportslige område buldrede juniorafdelingen stadig fremad. NGK tog samtlige
Bornholmsmesterskaber på juniorsiden. De to bedste juniorpiger Helle Møller på 15 og Heidi Horsner
på 14 år sluttede endda også som henholdsvis Bornholmsmester og runner up i damerækken. Vi havde
3 hold med i danmarksturneringen og vores 1.hold, der nu spillede i den sværeste række i hele DK.
blev nummer 5 i Østdanmark og dermed mellem de 10 bedste i hele landet. Derudover arrangerede
juniorudvalget en DGU golflejr på Dueodde, hvor 39 juniorspillere (heraf 30 udenøs) gav liv og glade
dage på banen og i klubhuset i en weekend i juni. Alle klubbens medlemmer tog postyret fint, og en del
ældre medlemmer var endda imponerede af de unge menneskers opførsel.
DS holdet var i 1996 endnu ikke nået så langt som juniorerne. Det gik dog fremad med stormskridt og
Halle Lou-Møller vurderede, at vi om et år eller to ville have et hold, der kunne måle sig med de bedste
i Danmarksserien, så Hans Kofod-Andersens ambitioner tilbage fra 1993 om inden år 2000 at gøre
NGK til den førende klub på det sportslige område på øen kom stadig nærmere sin opfyldelse.
Handicap begrænsningen for at deltage i træning var nu nede på 6 eller derunder, det vil sige, at man
havde bevæget sig fra, at ingen spillere i 1993 havde under handicap 6 til, at dette nu 3 år senere var
grænsen for overhovedet at komme i betragtning.
Med hensyn til banen var det lykkedes Knud Erik Larsen at få udvirket, at klubben fik en bevilling på 5
ledige dagpengemodtagere, der var i ”aktiv-periode.” Knud Erik vurderede, at vi i næste sæson nok
ville få brug for 2, hvilket betød, at vi skulle i gang med en tiltrængt forbedring af værksted og
mandskabsforholdene for at kunne tilbyde helårsbeskæftigelse.
Bestyrelsen var på besøg på Sommergård for at besigtige den sydlige længe med henblik på her at
bygge et tidssvarende greenkeepercenter.
Derudover forsøgte bestyrelsen at forhøre sig om at købe jord nord for teestedet på hul 6. Dette faldt til
jorden, da ejeren ikke var særlig interesseret og satte prisen for 2 hektar jord (inkl. eng og sø vest for
teestedet på hul 6) uforholdsmæssigt højt.

Så er vi, hvor vi skal være, meddelte en stolt formand
bestyrelsen i 1997 efter Bornholmsmesterskabet. I 7 ud af
9 spillede rækker gik mesterskabet til NGK. De to andre
klubber fik et hver. Sådan!
Derudover rigtig mange runner up placeringer og
minsandten 8 ud af de 10 laveste scorer ved mesterskabet,
så det var en ren svir som formand for klubben at sidde på terrassen og overvære præmieuddelingen.
Dette gjorde, at vi havde rigtig store chancer for at vinde shoot-out i Rønne, der i august blev afviklet
for 5. gang og altid havde haft en vinder fra hjemmeklubben. Fra NGK deltog: Halle Lou-Møller, Brian

Mogensen, Carsten Andersen, Ronnie Lindeskov, Jørn-Ole Jensen samt juniorspillerne Thomas Kofod-
Andersen, Peter Møller Hansen og Andreas Riis.

Som det ses af avisudklippet
fra Bornholms Tidende blev
det juniorspilleren Thomas,
der blev den første til at
bryde BGK’s dominans i
Shoot-outen. Samtidig kan
man ud af teksten se, at det
nu også er gået op for
sportsredaktionen på avisen,
at Nexø Golf Klub sportsligt
er den bedste klub på øen.
Det havde nu ikke den store
effekt på deres dækning af
golf som sport.

I juniorafdelingen fortsatte NGK med at imponere. Denne gang var 1.holdet meget tæt på at gå hele
vejen i Danmarksturneringen. Holdet, der bestod af Thomas Kofod-Andersen, Andreas Kjøller Riis og
Mads Lund Kofoed, vandt deres indledende gruppe (handicap 0-10) meget klart og mødte i
kvartfinalen Furesøens Golf Klub på udebane. På trods af at Furesøen stillede med en 2.divisions- og
juniorlandsholdsspiller og 2 DS spillere, så vandt vores drenge med 5-1 og var dermed klar til

finalespillet øst for Storebælt på Smørums Bane. Her blev det i semifinalen til 4-2 sejr over Sorø om
formiddagen. Over middag mødte holdet så Værløse i finalen og tabte til de senere Danmarksmestre,
der vandt finalen mod vinderen fra vest for Storebælt. NGK havde dermed et af de 4 bedste hold i
landet! Som juniorformand René Kruse skrev i klubbladet: ”Jubelår for NGK.” Juniorafdelingen var nu
så stærk, at selv DS holdet tabte med 12-6 til dem i en udfordringsmatch. OK, der var nok en del
forskel i motivationen, men det var alligevel et resultat, der gav lidt genlyd i klubben.
1997 var året, hvor vi lavede den første ombygning i klubhuset, således at Keld fik lidt bedre forhold
og fik et lille aflukke bag disken i shoppen, hvor han kunne sidde i nogenlunde fred og ro og lave pc
arbejdet. Det var ikke perfekt, men på det tidspunkt var der stadig håb og tale om, at der på et senere
tidspunkt kunne blive tale om et helt nyt klubhus, selv om det der optog bestyrelsen mest med hensyn
til bygninger var svinelængen på Sommergård med et areal på 700 m2, som Dueodde Golfbane A/S
havde købt. Vi ønskede at lave et greenkeepercenter med mulighed for at personalet selv kunne udføre
vedligeholdelse og reparationer af maskinparken samt at have greenkeeper og mekaniker ansat hele
året.

Ved generalforsamlingen i 1998 blev det genvalg på alle poster og ifølge referatet i Bornholms Tidende
var NGK i den grad i harmoni med sig selv. Selv om kasserer Bent Kure kunne fremlægge et regnskab
med et overskud på knap 90.000 kr. vedtog man alligevel en forhøjelse af kontingentet endda med
klapsalver, da bestyrelsen ønskede penge til at gå i gang med at indrette greenkeepercentret på
Sommergård. På generalforsamlingen blev det oplyst, at den vellidte træner Peter Andersson stoppede i
klubben, da han havde fået nyt arbejde som pro i en svensk golfklub og med to små børn ønskede at
være tættere på familien i Sverige.

Som afløser fandt Peter Andersson den 21-årige svensker Mathias Eklund,
der i 1997 var assistent i Abbekås Golfklub. Han var umiddelbart lidt grøn,
men Peter mente ikke, at det havde den store betydning og anbefalede ham,
og det tæller på Dueodde, som avisen skrev. Det viste sig da også, at Peter
havde set rigtigt. Mathias blev en skattet træner i de næste år, der på trods
af alderen godt kunne skabe respekt omkring sig, og som socialt gjorde et
kæmpe arbejde omkring elitetruppen og ikke mindst juniorafdelingen,
hvilket var medvirkende årsag til at NGK i de næste år blev nærmest
urørlige i gruppespillet i Danmarksserien efter hans første år i klubben.

Sportsligt blev de næste 3 år på det individuelle plan i den grad Brian
Mogensens år i NGK. Brian vandt alt på øen, ind til han efter sæsonen
2000 flyttede til København og spillede for Skovlunde/Herlev golfklub i
1.divsion. 3 klubmesterskaber og 3 Bornholmsmesterskaber i træk. Brian
var i mod sætning til de fleste af den øvrige elite i klubben ikke et produkt
af juniorafdelingen, da han startede med at spille golf relativt sent i
teenageårene. Til gengæld førte talent og vilje ham hurtigt frem i
eliteafdelingen. Som Hans Kofod-Andersen ofte udtalte om ham:”Jeg ville

ønske vore øvrige spillere havde den samme tiltro til egne evner, som Brian har. Han tror simpelthen
ikke på, at han kan tabe - og det gør han så heller ikke, endda i en sport, hvor man ofte er den bedste
samlet set uden at vinde turneringer særlig tit.” I 1998 nåede vi ikke helt med frem i Danmarksserien,
men derefter gik det fantastisk i DS, uden at det desværre lykkedes os at rykke op i 3.division. Jeg tror
faktisk, at det i 2012 nystartede Ø hold vil være lidt misundelig over den trup som man den gang
rådede over i NGK: Brian Mogensen, Emil Rasmussen, Mark Pedersen, Jesper Pedersen, Carsten

Andersen, Ronnie Lindeskov, Thomas Kofod-Andersen, Peter Møller Hansen, Kristoffer Kofod-
Andersen, Mads Lund Kofoed, Simon Engel, Andreas Kjøller Riis, Daniel Kruse, Kasper Madsen og

træneren Mathias Eklund. Alle spillere var endda i en alder, hvor familielivet med kone og børn ikke
tog tid fra golfen, så lederne havde gode forhold at arbejde under.
Samtidigt arbejdede man i juniorafdelingen med at få de næste spillere frem. Her var navne som Jakob
Kofod-Andersen, Jesper Kuhre, Andreas Thomsen, Fredrik Pedersen, Phillip Hee, Jakob Madsen, Jens
Martin Riebold og Sebastian Vesth i fokus - så der var virkelig grøde i den sportslige del af klubben.

I 1998 blev der arbejdet - når der var tid til det - med Sommergårds svinelænge af vores banepersonale.
Det lykkedes at ca. halvdelen på plads herunder oplagsrum, rum til servicering af de store maskiner
samt noget af værkstedet. Arbejdet med opholdsrum, omklædningsrum med bad og toiletter samt
kontor til greenkeeper blev færdiggjort i 1999. Da Svinelængen tilhørte Dueodde Golfbane A/S
oparbejdede A/S’et en gæld til klubben i disse år på omkring 1⁄2 million kr. for indretningen. Da A/S’ets
eneste indtægt var klubben, syntes NGK’s bestyrelse det var helt hul i hovedet at pålægge A/S’et nye
renteudgifter til lån for at betale gælden ud. Det var jo alligevel klubben, der skulle betale disse
renteudgifter.

I 1998 skete der noget endnu vigtigere for klubben. Dueodde
Golfbane A/S købte Dammegårds bygninger og jord. Herved
sikrede A/S'et, at det ville være muligt fortsat at spille golf i
kommende år på Dueodde. Som man tidligere har kunnet
læse i dette jubilæumsskrift havde A/S'et allerede ved den
første kontrakt med Hans Dam sikret sig forkøbsret til
Dammegård til markedspris på landbrugsjord, hvis Hans
Dam ønskede at sælge jorden. Dette ønske kom Hans Dam
med i 1998, idet han ønskede at flyttede til Snogebæk. A/S'et
benyttede sig derfor af sin forkøbsret og tilbød at købe
gården, hvilket faldt på plads dette år. Samtidigt begyndte
A/S'ets bestyrelse at gøre sig tanker om, hvordan man kunne
købe Sommergårds jord, hvor man jo allerede havde købt svinelængen. Her var man dog ikke
interesseret i at købe selve gården og heller ikke den jord, hvor banen ikke lå på, med mindre prisen
blev overkommelig, idet man hele tiden skulle have klubbens økonomiske formåen i baghovedet.
Indtægterne kom jo trods alt herfra, men A/S'ets bestyrelse ville gerne sikre sig, at også hullerne på
Sommergårds jord var fremtidssikrede som golfbane.
Allerede på dette tidspunkt rumlede det lidt blandt klubbens medlemmer omkring indskud. BGK
sloges i 90’erne med en stor gæld og indførte derfor indskud både bagudrettet og fremadrettet for at få
has på gælden, og banen i Rø var tidligt i sin levetid nede og vende med en konkurs, hvor Carl Åge
Reuss overtog banen, der lå på hans tidligere landbrugsjord, så investeringerne på Sommergård og

A/S’ets køb af Dammegård gav anledning til snak blandt medlemmerne om, at det nok ville blive
nødvendigt med et indskud i NGK også.

Formanden Hans Kofod-Andersen kunne på generalforsamlingen i 1999 berolige medlemmerne med,
at bestyrelsen ingen planer havde om dette. Han kunne derudover fortælle, at indretning af Dammegård
stod langt nede på listen over investeringer - også set i lyset af at Dammegårds bygninger var ejet af
Dueodde Golfbane - og ikke klubben - og man havde jo lige anvendt et betydeligt beløb på
greenkeepercentret på Sommergård. Ved denne generalforsamling forlod Jørnn Lou-Møller
bestyrelsen, og nyvalgt blev Alice Bruun Kofoed. Hans Kofod-Andersen takkede Jørn Lou-Møller for
hans arbejde igennem alle disse år bl.a. ved at opremse alle de titler Jørnn havde haft i klubben, det
sagde alt om, hvilken betydning Jørnn havde haft for klubben og banen, hvor han fortsatte i A/S’ets
bestyrelse. Heldigvis var den påpasselige kasserer Bent Kure stadig tilbage fra bestyrelsen fra 1985 til
at holde orden på en bestyrelse, der havde mange ideer og planer - ofte ikke helt billige! En af de ideer,
der blev arbejdet med i såvel bestyrelse og A/S i 1999, var muligheden for at A/S’et kunne udskille
Dammegårds bygninger og areal med parkeringsplads, have og puttinggreen fra resten af jorden.
Klubben var op dette tidspunkt stadig i en situation, hvor medlemstallet steg og antallet af
greenfeespillere var stabilt, ja viste endda en lille stigning, selv om man ikke var i nærheden af
jubelårene i begyndelsen af 90’erne, så klubben kunne se en fordel i at overtage bygningerne. Herved
kunne der måske opnås støtte fra fonde til udvidelse af klubhus - det viste sig senere at være endog
meget svært. Fordelen for Dueodde Golfbane var, at A/S’et på denne måde kunne slippe af med sin
gæld til klubben.
Forholdet til DGU kunne i denne periode have været bedre. Klubbens bestyrelse og de frivillige i elite -
og juniorudvalget, der knoklede for at skabe resultater på det sportslige område, følte ikke, at DGU tog
hensyn til det faktum, at man på Bornholm havde ”ikke-tilfældigt” vand omkring øen. Når man
sammenligner med fodbolden på Bornholm havde ( og har )golfen da også meget ringere forhold - især
på det økonomiske område. Det gav da også nogle kontroverser, som Hans Kofod-Andersen som
formand til sidst valgte at gå ud i offentligheden med, hvilket medførte en skarp offentlig ordveksling
på skrift mellem DGU’s daværende formand og Hans. Den udløsende faktor var, at man fra DGU
flyttede en DS kamp fra Nexø uden at spørge klubben, hvilket man var forpligtiget til ifølge
proportionerne, og året efter nægtede at flytte en intern kamp mellem BGK og NGK fra Sjælland til
neutral bane i Rø med store udgifter for begge klubber til følge. Man fik flyttet kampen, men forløbet
var sådan, at det gav en del forbitrelse i vores bestyrelse. Dette medførte, at man fra DGU valgte at
invitere de bornholmske klubbers formænd og kasserere på besøg i højborgen i Brøndby. Mødet var
hyggeligt og spændende, men økonomisk støtte var og kom der intet af.

Vores klub fik i denne periode ny redaktør. Bent Larsen havde valgt at stoppe og i et år kørte man

klubbladet inde fra kontoret. Da det ofte var Preben Holm-Jensen fra torsdagsklubben og Hans Kofod-
Andersen, som formand og matchleder, der skrev indlæg i bladet, overtog de bladet med Preben som

redaktør, ind til sekretariatet overtog det i de sidste år, inden det på en generalforsamling i 2011 blev
besluttet at lægge det på klubbens hjemmeside.
I begyndelsen af det nye årtusind arbejdede bestyrelsen videre med planerne omkring overtagelse af
Dammegård, mens Dueodde Golfbane A/S samtidigt forhandlede med Kaj Ipsen på Sommergård om
køb af jord. Begge dele faldt på plads i 2003, således at bygningerne på Dammegård blev overtaget af

klubben for en pris på 1⁄2 million kroner, hvilket svarede til A/S’ets gæld til klubben. Der var således
ingen nye udgifter for klubben ved at overtage bygningerne, og den årlige leje til A/S kunne samtidigt
nedsættes med de 50.000 kr., som vedrørte bygningerne. Forhandlingerne mellem den tidligere
greenkeeper Kaj Ipsen, der var stoppet i 2000 hvor Anders Kofoed overtog jobbet, omkring køb af jord
gik også i orden på dette tidspunkt. Der var blevet afholdt møde mellem klub og A/S, idet man fra
A/S’ets side gerne ville høre om klubbens planer angående banen. Især blev det diskuteret om man
skulle købe al jorden på Sommergård, og dermed give klubben mulighed for på sigt at få 27 huller.
Dette ville dog udover anlægsudgifterne blive temmelig dyrt, fordi mange landmænd med
svineproduktion havde stort behov for udvidelse af deres areal, fordi lovgivningen gjorde, at størrelsen
af besætningen hang sammen med arealet. Herved var priserne på jord kommet så højt op, at klubbens
bestyrelse ikke fandt det realistisk, at klubbens økonomi kunne bære 27 huller, hvilket A/S’ets
bestyrelse var enige i. Fra 2003 ejede A/S’et herefter den jord golfbanen ligger på samt
greenkeepercentret, mens klubben ejede Dammegård og området lige omkring denne, og sådan
forholder det sig stadig i 2012.

På banen gav det faktum, at hullerne 1-11 og hul 18 ligger på fredet område stadig klubben ”opgaver”.
Baneudvalget havde i flere år ønsket at gøre par 5 hullet hul 10 lidt sværere. Gul tee lå den gang der,
hvor rød tid er i dag, og foran green var der to bunkere. Som golfudstyret havde udviklet sig, var hullet
blevet for let, og vi ønskede derfor at flytte Dammebækkens forløb sådan at green på hul 10 nærmest
blev en ø-green. Vi syntes dette kunne gøre vores bane mere spændende, men fik nej fra
fredningsmyndighederne. Dernæst søgte vi om tilladelse til at udvide åen til venstre for green, således
at der blev en sø her. Dette resulterede også i et nej. Imidlertid ligger green på hul 10 på Sommergårds
jord, hvor der ikke er fredning, så vi lavede i stedet en ny sø, der ikke var en del af åen, hvilket
fredningsmyndighederne ikke kunne nægte os. Vi var lige blevet færdige med dette arbejde, da DGU
pludselig indførte en ny måde at udregne længden på huller på. Tidligere havde man anvendt spillelinje
- nu gik man over til (med enkelte undtagelser - hos os f.eks. Hul 12) at anvende den lige linje fra
teested til green. Dette betød, at vores nyligt forandrede hul 10 gik fra at være et let par 5 hul til at være
et meget svært par 4 hul. Man var ligeledes nødt til at flytte stenene, hvor man måler fra på teestedet, så
langt tilbage som muligt for at bibeholde hul 18 som et par 5 hul. Vi havde således ikke længere en par
70 bane, men ”kun” par 69. I bestyrelsen gjorde man sig derfor en del tanker om, hvordan klubben
kunne få par 70 igen og samtidigt en mere spændende bane, men først måtte man gøre noget ved hul 13.

Kaffepause. Kenny Nielsen, Poul-Erik Harild og Halle Lou - Møller.

Intet blev lavet uden formand Halle Lou- Møllers skarpe overblik og opsyn.

Green på hul 13 havde sammen med green på hul 12 givet en del problemer. På hul 12 havde man i
90’erne arbejdet meget med at give lys og luft til greenen, alligevel havde det været nødvendigt at
lægge den om og så den til endnu en gang, uden at den var blevet helt perfekt. På hul 13 besluttede
man, at problemerne størrelse var sådan, at man måtte starte helt forfra, for på trods af at der var blevet
ryddet både krat og træer omkring den, var det meget svært at få bolden til at rulle ordentlig. Foran
green var der to bunkere, som fra oktober til maj altid stod under vand - ja, vandspændet var så stort, at
selv en kraftig sommerskylle kunne medføre, at der skulle droppes fri af tilfældigt vand i bunkerne i
lang tid. I 2002 besluttede bestyrelsen, at nu skulle denne green laves en gang for alle. DGU’s
konsulenter blev kontaktet og green blev lavet mere end dobbelt så stor som før og opbygget
fuldstændigt efter DGU’s anvisninger. Dette betød, at klubben investeret hele 250.000 kr. i denne
green. Bunkerne blev sløjfet og i stedet blev der anlagt en sø foran green, så man var ude over
problemet med vandspænd. Man beholdt den forreste del af green samtidigt med man arbejdede med atopbygge den nye green bag ved. Da såningen på denne var
overstået, pløjede man den gamle green op, lavede
bundforholdene bedre og lagde rullegræs ud, således at
man undgik at lukke hullet og reducere greenfee. Her fik
man en green, der var betydeligt mere onduleret end de
øvrige på Dueodde. Derudover blev der lavet nyt rødt
teested, således at alle huller på banen nu havde gult og
rødt teested. Det var vigtigt for bestyrelsen, at man her fik
et hul, der præsenterede sig smukt ud mod
Strandmarksvejen, da det jo ofte var den del af banen
greenfeegæster så først, når de kom kørende fra færgen.
Hele herligheden blev færdig i 2003. Udgifterne tog
medlemmerne i stiv arm, der var intet brok på den efterfølgende generalforsamling. Det eneste
utilfredse pip Hans Kofod-Andersen hørte om dette var på Dueodde Golfbane A/S generalforsamling,
hvor en aktionær syntes, det var alt for mange penge at bruge på én green. Inden Hans Kofod-Andersen

nåede at svare, rejste A/S’ets direktør Hans Bech sig op, gik rundt om bordet, greb Hans Kofod-
Andersens hånd og takkede med sit sædvanlige skæve smil klubben og Hans for investeringen på den

jord selskabet ejede og spurgte aktionæren, om han ikke var gået til den forkerte generalforsamling
(den pågældende var for øvrigt ikke medlem af klubben).
Sportsligt blev 2001det sidste år, hvor NGK kunne kalde sig den førende klub på Bornholm.
Vi havde i 3 år været ubesejrede i Danmarksserien og spillet oprykningskampe til 3.division, men ikke
formået at tage det sidste skridt og efter sæsonen 2001 mistede vi nærmest hele holdet. Mark Pedersen
var flyttet til BGK og Brian Mogensen var allerede flyttet til København inden sæsonstart. Thomas
Kofod-Andersen tog til Himmerland for at tage HH på golfcollege, Peter Møller Hansen og Mads
Kofoed fik arbejde i København og træneren Mathias Eklund fik en stilling i Sverige. Tilbage var kun
Emil Rasmussen og Jesper Pedersen. Det var med et tungt hjerte Hans Kofod-Andersen måtte meddele
disse to spillere, at klubben nu tog en pause med elitegolfen og ikke tilmeldte et DS hold i 2002. Hans
opfordrede Emil og Jesper til at flytte til BGK, hvis de havde ambitioner om at spille DS golf. Jesper
Petersen, der havde en familie at tage hensyn til, meddelte, at han blev i NGK og blev stamspiller, da vi
igen kom sportsligt tilbage. Emil Rasmussen flyttede klub og har siden haft stor succes i Rønne.

Mathias Eklunds farvel gav os et problem omkring træner. Vi prøvede
at annoncere gennem PGA Danmark og fik da også nogle
henvendelser fra enkelte interesserede. Imidlertid var de økonomiske
krav fra disse så høje, at Hans Kofod-Andersen, der igennem flere år
også havde været formand for eliteudvalget, og kasserer Bent Kure
hurtigt indså, at vi ikke havde mulighed for at ansætte nogen af dem.
Vi så derfor om i klubben for at finde en person, der kunne gå ind og
være træner først og fremmest for vore juniorer og begyndere, men
samtidigt også havde indsigt i golf teknikken. Bestyrelsen fandt
personen i Steen Pedersen, som i mange år havde arbejdet i
juniorafdelingen, hvor han en del år var formand. Det er aldrig nemt
at skulle være træner i sin egen klub, men Steen gik frisk til sagen og viste ikke mindst med sit
trænerarbejde i juniorafdelingen, at han kunne skabe resultater og bringe afløserne frem på det

sportslige område i vores klub med navne som Jesper Kuhre, Jakob Kofod-Andersen, Jakob Madsen,
Andreas Thomsen, Fredrik Pedersen og Phillip Hee, der virkelig gik fremad som golfspillere hos Steen
i de år han var træner for klubben.

I bestyrelsen skete der i begyndelsen af det nye århundrede en del udskiftninger, idet Alice Bruun
Kofoed, der tidligere havde afløst Jørnn Lou-Møller blev ny sekretær, da Nina Olesen valgte at trække
sig i 2001. I stedet for Nina valgtes Anne Lise Alstrup, som i sine 2 år i bestyrelsen mest beskæftigede
sig med damerne. Derudover valgte Kenny Nielsen, der i mange år havde været synonym med
begynderudvalget og havde gjort en stor indsats for at skaffe klubben nye medlemmer, at stoppe og
blev afløst af Gert Pihl, der også sad i 2 år og især arbejdede i junior - og baneudvalgene. Ved
generalforsamlingen i 2003 afløste Karsten Hansen Gert Pihl og blev medlem af hus - og baneudvalg,
mens Karsten Skogstad overtog Anne Lise Alstrups plads i bestyrelsen. Midt i sommeren 2003 forlod
den mangeårige formand for baneudvalget Knud Erik Larsen bestyrelsen, og jobbet blev overtaget af
Karsten Skogstad, mens Jørgen Rasmussen overtog pladsen i bestyrelsen. Der var således i disse år en
del udskiftninger, hvilket gjorde, at det var lidt svært at få den overordnede kontinuitet i arbejde,
imidlertid faldt der fra 2003 lidt mere ro over arbejdet.
På banen var man i 2003 lige blevet færdige med hul 13 og efter et stykke tid kom den nye
baneudvalgsformand Karsten Skogstad til bestyrelsen med sine ønsker. Han havde sammen med
greenkeeper Anders Kofoed gennemgået samtlige greens, og de vurderede, at det var nødvendigt at
gøre noget radikalt ved både 11 og 18. Der var så meget ”filt” i disse greens, at græssets rødder
simpelthen ikke kunne trænge igennem laget, og rødderne havde derfor en længde på få cm. Dette
betød, at det konstant var nødvendigt at efterså og samtidigt blev disse greens ekstremt følsomme for
svampeangreb. Bestyrelsen tog Karsten Skogstads bekymringer til efterretning og diskuterede, om det
samtidigt kunne lade sig gøre igen at gøre banen til en par 70 bane. Man havde haft gode erfaringer
med at arbejde på green 13 uden at behøve at lukke den, så man stadig kunne tage fuld greenfee, men
bestyrelsen vurderede, at dette ikke kunne lade sig gøre for 11 og 18. Der var simpelthen ikke plads
nok lige bagved disse greens. Bestyrelsen blev derfor enige om, at der måtte anlægges 2 helt nye greens
og det ville være fint om man samtidigt kunne forlænge hul 10, således at det blev et par 5 igen.

Ved at gøre hul 11 lidt længere og trække green lidt mod
sydøst ville det være muligt at lave en ny green og
samtidigt spille normalt på hul 11, mens der blev arbejdet
på den nye green. På billedet ses green 11, da det var klart
til græssåning. Samme fremgangsmåde kunne bruges på
hul 18, her bare mod sydvest. Man var i bestyrelsen enige
om, at i betragtning af de to greens tilstand var det
vigtigere for klubben, at dette blev etableret i stedet for at
bygge nyt klubhus. Her kom så igen
fredningsmyndighederne ind i billedet. I de første tanker
omkring hul 18 ville vi gerne flytte Dammegårdsbækken
og få den til at gå rundt om greenen og lade den støde på
den nuværende å nede hvor vi i dag har en plads til at vaske jern. Fredningsmyndighederne troppede op
med dommeren i spidsen og sagde (man fristes til at sige selvfølgelig) nej. Bestyrelsen vurderede
herefter, at da der ikke skulle anlægges nogle søer og åer i denne forbindelse, og vi havde tilladelse fra

de forskellige myndigheder til at lave om på de etablerede huller og mere end opfyldte myndighedernes
krav til træ plantning i forhold til træ fældning i fredsskov, ville det ikke være nødvendigt med
ansøgninger til fredningsmyndighederne om at lave nye greens.

Baneudvalget ønskede, at de nye greens blev
lavet ud fra DGU’s anvisninger ligesom hul 13
var blevet, så det ville blive noget af en
udskrivning. Alene jorden, der for at være
perfekt skulle hentes fra Sjælland, ville koste
over 200.000 kr., derudover kom så hele
arbejdet, så da bestyrelsen gik med på
baneudvalgets ide, skønnede man, at med de
anlægsomkostninger, der var ved forslaget,
måtte så at sige al arbejdet foretages af vores
eget banepersonale over en længere periode,
da resten af banen jo skulle passe samtidigt.
Man skønnede derfor fra baneudvalgets side,
at arbejdet ville tage nogle år, og medlemmerne sandsynligvis måtte spille på de nuværende greens
måske helt frem til 2007.

I 2004 besluttede bestyrelsen, at tiden nu var moden til at
udnævne klubbens første æresmedlem. Der var i bestyrelsen
ingen tvivl om, hvem der havde fortjent den udmærkelse og
ved Jørnn Lou-Møllers runde fødselsdag modtog han
beviset for klubbens påskønnelse af hans store arbejde for at
få klubben op at stå og hans mangeårige engagement i
bestyrelsen af såvel NGK som Dueodde Golfbane A/S.
Jørnn levede og åndede for sin klub og ses her ved en senere
generalforsamling, som han altid engageret deltog i helt
frem til sin død.

På det sportslige område henvendte to af vores tidligere elitespillere Mads Kofoed og Thomas Kofod-
Andersen sig i 2004 til klubben. De havde ved deres besøg på Dueodde lagt mærke til at vores ældste

og bedste juniorspillere var gået en del frem i de sidste år under Steen Pedersens træning. Begge boede
over, men var medlemmer i NGK, Thomas havde
dog hjemmeklub i Skovlunde, men var villig til at flytte klub, hvis NGK igen lavede et DS hold. Da
klubben havde en del spillere, som i næste sæson ikke længere var juniorer, blev man i bestyrelsen
enige om at flytte nogle af pengene fra juniorafdelingen til eliten og igen forsøge sig i DS for at
videreudvikle disse spillere. Holdet klarede sig fint i 2005 og blev nummer 3 i deres pulje. Imidlertid
viste det sig, at de to foranliggende hold på grund af resultaterne i 2. og 3. division ikke var
oprykningsberettigede til 3. division, så vi blev kontaktet af DGU, der lidt nedladende spurgte, om vi
overhovedet var interesserede i at spille oprykningskamp fra en 3.plads i gruppen. Vi takkede

selvfølgelig ja til dette og drog i september til Holbæk til oprykningsspillet. Holdet, der bestod af
Thomas Kofod-Andersen, Mads Kofoed, Jesper Pedersen, Jakob Madsen, Jakob Kofod-Andersen,
Jesper Kuhre, Jens Martin Riebold og Phillip Hee, skulle først og fremmest bruge dette til at få
erfaring, men overraskede alle og kvalificerede sig til 3. division.

En af de ting, som Martin gerne ville lave, var et
indendørscenter. Bestyrelsen kunne godt se fordelene
for klubbens medlemmer. Bare det i vintersæsonen at
slippe for at stå på en kold driving range og i stedet
kunne træne indendørs lød forjættende. For Martin
ville det naturligvis indtjeningsmæssigt være en kæmpe
fordel at kunne arbejde hele året. Martin og Hans
diskuterede derfor om klubben overhovedet kunne
deltage i et sådant projekt, da det økonomisk kunne
blive ret dyrt at indrette den gamle roe - og
opbevaringslænge på Dammegård til noget, der bare så
nogenlunde ud. Hans talte derfor med Mogens
Mattebjerg, Karsten Hansen og Carsten Madsen under
en golfrunde om mulighederne og hvor dyrt det evt.
ville blive. Alle 3 (en bygningsingeniør, en tømrer og
en gulvpålægger) sagde: ”Den klarer vi i løbet af
vinteren”. ”Hvad skal det koste”, spurgte en formand,
der havde lært en del af sin kasserer. ”Materialerne”
var svaret. NGK fik således ved hjælp af disse tre
medlemmer plus øvrige medlemmer, der efter behov
blev indkaldt til hjælp, et indendørscenter på 170 m2 til
under 200.000 kr. Martin Park stod efter aftale for alt
indvendigt udstyr og kunne den 21.05.2006 holde

indvielse på Bornholms første indendørscenter med udslagsmåtte med video, puttinggreen med 5
huller, chipping muligheder samt alt moderne i videoudstyr og måleapparater.

Samtidigt lavede baneudvalget nye udslagsmåtter på driving range, således at forholdene for
medlemmer og træner også her blev up to date. Allerede året efter overtog Martin træningen på alle
baner og ansatte assistenter i både Rønne og Rø. I dag har Martin stadig shop og træning i BGK og
træningscenter samt træning og club-fitting i NGK.

Sportsligt betød ansættelsen af Martin, at klubben stod virkeligt
stærkt sportsligt, idet han gik ind på vores nyoprykkede 3.
divisionshold, og da vi yderligere havde fået tilgang af Peter
Møller Hansen og Carsten Andersen var det et rigtigt stærkt hold,
vi kunne stille i 3.division. I vores første sæson nåede vi ikke
målet om at komme i 2.division, men allerede året efter blev det
til oprykning, selv om vi i oprykningskampen måtte undvære
vores normale 1. single Peter Møller Hansen. Holdet bestod af
Martin Park, Jakob Kofod-Andersen, Jesper Kuhre, Jesper

Pedersen, Mark Housego, Carsten Andersen og Thomas Kofod-
Andersen.

Selv om vi i vores første sæson i 2.division mistede Peter Møller Hansen til Hillerød Golf Klub og
Mark Housego til det fælles hold fra BGK og NBGK, lykkedes det os alligevel at få 2 sæsoner i 2.
division. Sportsligt er dette det bedste vi på klubplan har nået til dags dato. Siden har klubben befundet
sig i 3.division, ind til man i sæsonen 2012 har valgt at indgå i et fælles hold Team GolfBornholm for
alle 4 klubber på øen, hvis bedste hold spiller i 2.division.
Generalforsamlingen i 2006 blev meget festlig. Ved sidste bestyrelsesmøde meddelte klubbens
mangeårige kasserer Bent Kure, at han nu ønskede at forlade sin post og bestyrelsesarbejdet. Ved dette
møde var det blevet besluttet at udnævne Halle Lou-Møller til æresmedlem i NGK, og da Bent et
øjeblik var væk fra bestyrelsesmødet, blev det meget hurtigt besluttet af resten af bestyrelsen, at vi ville
udnævne Bent samtidigt.

Til venstre NGK’s stifter samt første og
mangeårige formand Halle Lou-Møller og
til højre klubbens kasserer Bent Kure fra
den spæde start til februar 2006.
To pionerer indenfor såvel NGK som
golfsporten på Bornholm og velfortjente
æres medlemmer af Nexø Golf Klub.

Festlighederne på generalforsamlingen var ikke afsluttet med
udnævnelsen af de to nye æresmedlemmer. Pludselig dukkede
nogle repræsentanter fra Danske Bank samt DGI op ved
generalforsamling. Det var igen lykkedes for NGK’s
juniorarbejde at fange deres interesse. I 1995 fik vores juniorhold
talentprisen på Bornholm, og i 2006 valgte man nu at give den til
Jakob Kofod-Andersen for hans seriøse indstilling til sin sport og
for hans personlige egenskaber overfor de nye, unge spillere i
NGK. Klubben er således den eneste golf klub, der har modtaget
denne pris og det end da 2 gange. Et stort skulderklap til
juniorudvalget i NGK, som i 2 årtier har været spydspidsen
indenfor juniorgolfen på Bornholm.

Ved generalforsamlingen 2006 forlod udover Bent Kure også sekretæren Alice Bruun Kofoed samt
Jørgen Rasmussen bestyrelsen. Nyvalgt blev Johnny Poulsen og Asbjørn Ellingsen, der overtog
posterne som kasserer og sekretær. Nyvalgt blev endvidere Pernille Hindsgaul, der ved den
efterfølgende konstituering blev ny næstformand, og dermed kørt i stilling til at overtage posten som
formand, da Hans Kofod-Andersen havde meddelt, at han for bestyrelsesarbejdets skyld ikke ville gå
samtidigt med Bent Kure, men nu tog sig sin sidste 2-årige periode som bestyrelsesmedlem og sit sidste
år som formand.

I 2006 og 2007 blev der arbejdet videre med greens på
hul 11 og 18 samt flytningen af gul tee, således at hul 10
igen kunne blive et par 5 hul. Da man planlagde green på
hul 18 var nogle bestyrelsesmedlemmer sammen med
Keld Nielsen ude og se på forholdene. Man blev enige
om, at hvis teestedet på hul 10 ikke skulle være et farligt
sted at opholde sig på, ville det være nødvendigt at flytte
green et stykke ind i skoven mod sydvest. Omkring 90-
100 m. inde lå der en sandbunke, som man fandt kunne
være stedet. Kort over området blev studeret for at sikre
sig, at der ikke her var markedet noget af historisk
interesse, og da dette ikke var tilfældet gik man i gang. Imidlertid viste det sig, at ”sandbunken” i
virkeligheden var en gravhøj og arbejdet måtte derfor ligge stille i en længere periode, mens
udforskning og registrering af gravhøjen blev foretaget. Herefter måtte der lægges meget jord oven på
højen for at sikre, at nutidens golfspillere ikke ødelagde noget, hvis man på et senere tidspunkt ønskede
at fortsætte udforskningen.

Greenen blev der en del højere end oprindeligt
planlagt. Der blev samtidigt anlagt en spændende
bunker med et træ midt i. Denne bunker blev i 2010
ombygget med en flot ”græsmur”, som har gjort
afslutningshullet endnu sværere, og som samtidigt har
hjulpet på faremomentet ud mod landevejen ved
bunkerslag. På trods af at greens på hul 11 og 18 er
lavet efter DGU’s anvisninger, har de alligevel drillet
banepersonalet en del. Det har været svært at få
græsset til at få rigtigt fat, og i skrivende stund gør
bestyrelsen sig sine overvejelser især omkring hul 18,
hvis øverste vækstlag måske skal omlægges på ny.

Ved generalforsamlingen 2007 forlod René Kruse bestyrelsen. René havde
gjort et kæmpe arbejde i mange år for klubben. I starten især i

juniorafdelingen, hvor han i samarbejde med Steen Pedersen og Hans Kofod-
Andersen brugte rigtig mange timer på i 90’erne at udvikle klubbens juniorer

og elite. Senere blev det Bornholm Open, der især havde hans interesse, hvor
han sammen med Keld Nielsen tjente mange penge ind til klubben, og
samtidigt var med til at gøre mange golfspillere glade og tilfredse. Derudover
var han i mange år formand for matchudvalget og tilbragte i denne egenskab
mange søndage på kontoret på Dueodde. En stor indsats for klubben og dens
medlemmer. René blev i bestyrelsen afløst af Bjarne Freund-Poulsen.

Generalforsamlingen blev Hans Kofod-Andersens sidste som formand
for NGK, idet Pernille Hindsgaul ved det efterfølgende

konstitueringsmøde overtog formandsposten, mens Bjarne Freund-
Poulsen blev næstformand. Pernille havde i sit første år i bestyrelsen

især taget sig af både de interne dameturneringer og Bornholmsserien,
men allerede i efteråret 2007 valgte hun af personlige årsager at stoppe
som formand og bestyrelsesmedlem.

Bjarne Freund-Poulsen overtog herefter formandsposten.
En post han på bedste vis stadig bestrider i jubilæumsåret.

Inden generalforsamlingen i 2008 blev Hans Kofod-
Andersen overtalt til at tage 2 år mere i bestyrelsen - i

disse år som sekretær, idet bestyrelsen fandt det vigtigt, at
der ved den store udskiftning, der var foregået i
bestyrelsen i de sidste år, og som fortsatte da sekretær
Asbjørn Ellingsen også stoppede, stadig var et medlem,
der havde ”historien” langt tilbage i klubben. Nyvalgt ved
generalforsamlingen i 2008 blev Claus Pedersen, der i
nogle år havde arbejdet i juniorafdelingen samt Niels
Rasmussen, der fra 2009 har været klubbens næstformand.

I 2008 afholdt bestyrelsen et seminar, som udmundede i Vision 2012, der blev forelagt på
generalforsamlingen i 2009. Her blev bestyrelsen planer og mål gennemgået, således at alle
medlemmer var klar over, hvad bestyrelsen arbejdede hen imod. Visionen, der indgående beskrev,
hvordan Nexø Golf Klub kunne blive den bedste golfklub på øen, blev vedtaget af generalforsamlingen
med akklamation. Desværre blev en del af visionerne umuliggjort af de faldende greenfeeindtægter og
medlemsnedgangen. Nogle er opnået, andre videreført sammen med nye i Vision 2015, der blev
forelagt og vedtaget på generalforsamlingen i 2012. Begge visioner findes på nettet på klubbens
hjemmeside og vil derfor ikke blive gennemgået her.
Ved generalforsamlingen i 2009 forlod Karsten Hansen bestyrelsen, hvor han havde siddet siden 2003.
Karsten var i de 6 år formand for husudvalget og sad endvidere som medlem af baneudvalget og ivrig
caddie og støtte i eliteafdelingen. Derudover var han et af de medlemmer, der sikrede at klubben blev
den første klub på øen med et in-door center. Nyvalgt blev Christa Brandt Poulsen.

2009 var året, hvor sekretariatsleder Keld Nielsen
blev 60 år. Keld, der tilbage i begyndelsen af
1980'erne fik store problemer med ryggen, og til sin
egen frustration derfor blev tilkendt
invalidepension, begyndte i 1986 at spille golf, da
dette var den eneste sport ryggen kunne klare. Da
Keld bor i nærheden af golfbanen, blev det hurtigt
til, at han bestyrede greenfee for klubben og
efterhånden, som klubben udviklede sig blev han
leder af sekretariatet - på frivillig basis.
Keld har i alle disse år kørt det daglige arbejde i
klubhuset ulønnet. En fantastisk indsats som ved
den runde dag blev belønnet med et
æresmedlemsskab, som han på billedet fremviser sammen med sin ”højre hånd” Anne-Mette Lund
Kofoed. Anne-Mette blev ansat i klubben i 2001, da bestyrelsen fandt, at arbejdet med Bornholm Open
var blevet så stort, at det var nødvendigt med kontorassistance til Keld. Et arbejdsmæssigt makkerpar
der i 11 år har sørget for at servicen overfor gæster og medlemmer har været i top i klubben.

I 2009 blev omlægningen af hul 10, 11 og 18 mere eller mindre færdigt, og bestyrelsen gik derfor i
gang med det næste store projekt. Det drejede sig om Dammegård. Det havde gennem tiderne været
mange planer med bygningerne. Projekter fra 2 mill. kr. til helt op til 6 mill. kr. var der blevet arbejdet
med i byggeudvalgene. Det havde i 6 mill. kroners forslaget været på tale at bygge et helt nyt klubhus
og ikke anvende stuehuset, da man ikke fandt, at dets mål egnede sig til klubhus. I det billigste forslag
var stuehuset med i projektet, men alle var enige om, at det ikke ville give optimale forhold. Da antallet
af gæster og medlemmer begyndte at falde besluttede bestyrelsen derfor, at man ville arbejde med et
meget billigere projekt, hvor stuehuset blev fjernet. Dette indgik i Vision 2012 og var blevet forelagt og
vedtaget på en generalforsamling, men var nok ikke gået op for alle medlemmer. Byggeudvalget
arbejdede nu videre med planerne og med udarbejdelse med ansøgninger fra fonde samt med
myndighederne i 2009 og 10.
Ved generalforsamlingen i 2010 forlod Hans Kofod-Andersen bestyrelsen efter 16 års arbejde i denne
og overlod pladsen til Sussie Hørlyk, der i den første tid overtog jobbet som sekretær. Hans valgte dog
at fortsætte som formand for eliteudvalget og som holdkaptajn for 3.divionsholdet.

2009/10 blev vi ramt af den hårdeste vinter i klubbens

historie og minsandten om den ikke blev overgået i
2010/11. Vi havde begge år meget svært ved overhovedet
at komme ud til banen. Det var der nu heller ikke så
meget grund til, da det var umuligt at spille golf. Faktisk
lå der snebunker i skyggen på skovhullerne langt hen i
maj. Dette gav vores baneudvalg og banepersonale store
udfordringer og kan måske være medvirkende årsag til at
greens på 11 og 18 ikke udviklede sig, som man havde
håbet. De fleste medlemmer har da heldigvis også vist
stor forståelse for personalets vanskeligheder, og i 2012
har vi igen fået en rigtig flot bane, der bliver rost af
gæsterne.

Ved generalforsamlingen i 2011 havde bestyrelsen besluttet at gøre Hans
Kofod-Andersen til det 5. æresmedlem i klubbens historie. 20 års
medlemskab i klubben indeholdt 16 år i bestyrelsen, 11 år som klubbens
formand og bestyrelsesposter som formand for junior - og eliteudvalg samt
bladudvalg. Lige fra starten var det Hans vision at gøre Nexø Golf Klub til
den førende klub sportsligt på øen både hos de voksne spillere og ikke mindst
hos juniorerne. Et langt og sejt træk, der lykkedes endda i flere omgange
efterhånden som de unge mennesker forlod øen.

Det havde i efteråret 2010 været nødvendigt med en
ekstraordinær generalforsamling for at få bestyrelsens
plan om nedrivning af stuehuset på Dammegård
konfirmeret. På generalforsamlingen i 2011 kunne
Bjarne Freund-Poulsen meddele, at arbejdet med
nedrivning/ombygning forløb planmæssigt under
byggeudvalgsformand Kjeld Poulsens og Mogens
Jensens ledelse, og alle de fremmødte glædede sig til
at se resultatet, der også indebar opbygning af
kontorlokalerne, et renoveret bagrum og et nyt flot
indgangsparti med gårdmiljø. Arbejdet blev
hovedsageligt foretaget af klubbens egne
medlemmer, hvoraf over 30 arbejdede flittigt det
meste af vinteren og foråret for at få det hele på plads
inden den første turnering, hvor det færdige produkt
skulle fremvises.

Projektet blev støttet af Sparekassen Bornholms fond
og blev derfor økonomisk muligt for klubben. Ved
indvielsen blev snoren klippet af direktøren for
Dueodde Golfbane A/S Hans Bech, hvorved klubbens
bestyrelse anerkendte A/S’ets store betydning for
klubben. På billedet til højre gøres der klar til
åbningsturneringen, der havde kanon start og som var
fuldstændigt ”udsolgt”. En rigtig god dag for Nexø
Golf klub.

Til venstre ses sekretariatschef Keld Nielsen i det
nyindrettede kontor. Klubben afholdt i 2011 en
meget velbesøgt jubilæumsreception for Keld, der nu
har arbejdet i 25 år for medlemmer og gæster på
Dueodde.

Fremtiden

Her ses medlemsudviklingen og antallet af greenfeespillere i
Nexø Golf klub fra 1986 og frem til året før klubbens 30 års
jubilæum. Efter jubelårene i begyndelsen af 90’erne skete der et
fald i antallet af gæster, efter at det ikke længere var muligt at
købe toldfri varer på færgen. I begyndelsen af det nye århundrede
ses et opsving uden at nå tidligere højder, men fra 2005 er det
kun gået en vej - nedad. Det er især svenskerne, der har svigtet,
og det er måske forståeligt set i forhold til den svenske økonomi
generelt og de mange nye baner i Sverige, som har svært ved at
køre rundt økonomisk og derfor sætter greenfee meget lavt.
Alligevel kan der ikke herske noget tvivl om, at prisen for at
komme til Bornholm er for høj både for svenskerne og for gæster
fra det øvrige Danmark, der i stigende grad i stedet besøger
svenske baner, hvor de kan nøjes med udgiften til broen. Det er
en udvikling, som klubben får meget svært ved at vende, uden at
Færgen indgår i et seriøst samarbejde med turisterhvervet inkl.
golfklubberne med især lavere priser på overfarten.

Endnu alvorligere er udviklingen i medlemstallet, der er faldet meget i de sidste 3 år. Her har klubben
et stort problem, der må og skal løses i de næste år. Her er man inde ved selve klubbens overlevelse, så
der er ingen tvivl om, at bestyrelsen og resten af medlemmerne har en stor opgave foran sig.
Bestyrelsen i Dueodde Golfbane A/S har i de sidste år udvist stor forståelse for klubbens situation og
har i 2 omgange indenfor de sidste år nedsat banelejen fra 500.000 kr. til nu 300.000 kr. i tidsrummet
2009 - 2012. Ved sidste generalforsamling i A/S’et blev det besluttet, at man ville forsøge at få
fastforrentede lån, der muliggjorde, at klubben i fremtiden kunne nøjes med at betale disse 300.000 kr.
om året, men da A/S’et i regnskabsåret 2011/2012 havde et mindre underskud, er det ikke muligt at
hente flere besparelser på banelejen.

Klubbens bestyrelse og medlemmer må derfor arbejde benhårdt på at skaffe flere medlemmer og
sponsorater, samtidigt med at bestyrelsen må prøve at finde besparelser i driften. Hvis dette ikke
lykkes, risikerer man alvorlige kontingentstigninger i de kommende år.
Med det seriøse arbejde Nexø Golf Klubs bestyrelse udfører og med den opbakning, der altid har været
fra medlemmerne, er jeg sikker på, at det nok skal lykkes for klubben og ønsker alle et stort tillykke
med 30 års jubilæet og held og lykke i fremtiden

Nexø juni 2012
Hans Kofod-Andersen