Velkommen

NEXØS GREENS SKAL VÆRE HÅRD - af Svend Norup

NÅ R G O L F M A N A -
geren er pressechef
i The Open, er det
ikke mærkeligt, at
hans ideal er en linksbane. Det
er en af årsagerne til, at Dueodde
Golfbane ikke overvandes,
så såvel fairways som greens
bliver hårde. Man får mange
meter forærende i sine slag, ind
imellem for mange, når boldene
stryger over green.
Dermed har man to golfbaner
inden for få kilometers afstand
(den anden er Bornholms
GK, som vi ser på i et kommende
nummer), som er vidt
forskellige og begge spændende
og udfordrende.
De samarbejder også. Såvel
sportsligt som om et tilbud med
fire greenfees, to på hver, og
desuden kan medlemmerne
gratis spille hinandens baner.
Gæster kan for 1000 kr. spille
ubegrænset i en uge på Dueodde.

Sammenhold

Sammenhold
Man mærker straks efter ankomsten
til Dammegården, der
er ombygget til golffaciliteter,
hvor godt klubbens ca. 450 medlemmer
svinger med hinanden.
Atmosfæren er hyggelig i cafeen
og på terrassen foran, og
en mængde frivillige er i fuld
gang med at passe og pleje haven,
stole, borde eller de forskellige
områder ude på banen.
Frivillige hjælper også til på
Company Days eller i arbejdet
med at indsluse nye medlemmer.
Cafeen har menukort på
dansk og engelsk og er fuldt af
golf. Man kan fx vælge ’The
Olazabal’, ’The Langer’, ’The
Rocca’, ’The Seve’, ’Sir Nick’ eller
’The Full Monty’, som med
sine 45 kr. er det dyreste enkeltpunkt
og bringer Colin
Montgomerie i erindring, selv
om han aldrig har vundet The
Open. Det har Costantino Rocca,
Bernhard Langer og José-Maria
Olazabál heller ikke, men
de har alle haft dramatiske roller
i turneringen, som er så stor
en del af Martin Parks liv.
Blandt medlemmerne er 15
juniorer, heraf fire piger, og 6-7
af dem er meget lovende.

Handikappede

Handikappede
Klubben gør meget ud af at integrere
handikappede. Ikke
kun personer, der har haft hjerteanfald
eller blodpropper, men
også fx den blinde Hans Ole
Nielsen med et handicap omkring
30. Han spillede for nylig
hul 7 par-4 i par, selv om
andet slag havnede i en vandhazard.
Efter at have droppet
holede han nemlig fjerde slag
fra 108 m.

Banen

Banen
Den linksagtige park- og skovbane
falder i to vidt forskellige
halvdele. De første ni huller er
åbne og vindfølsomme, mens
de fleste huller på bag-9 er
smalle og lukkede.
For nylig har man afskaffet
gul, rød og grå for de tre teesteder
i håb om at få folk til at
vælge efter spillestyrke i stedet
for efter køn. Nu hedder de
57, 49 og 43 efter banens længde
fra de tre sæt klodser.
Der er vand mere eller mindre
i spil på 14 af 18 huller. Par
er 71 med fire par-5-huller og
fem par-3-huller. De to første
huller går frem og tilbage, delt
af en stejl skråning og med to
maleriske gravhøje på venstre
side af hul 2.
På hul 4, første par-5-hul,
kan man nyde at slå og rulle
langt, men skal passe gevaldigt
på ikke at løbe langt forbi
green. Det samme gælder for
6, 7 og 8, mens for-9 afsluttes
med et kort, drilsk par-3-hul,
hvor man passende kan slå højt
over den skrå linje af krydsende
træer og en bæk.
Hul 10 er smalt fra tee med
vand i venstre, og på hul 11
slår man ind til en green i skoven.
Hul 12 par-4 er kun fra
204 til 230 m langt, men 90
grader dogleg venstre uden realistisk
mulighed for at skyde
genvej. At holde denne og green
på hul 13 tør var længe et stort
problem, og på 13 blev det løst
ved at anlægge en sø lige foran
green. Dermed er det en teknisk
udfordring at lande bolden
nær flaget på det korte hul
(95-112 m).
Sluthullet er par 5 på 375-
483 m og først smalt mellem
træer, går derefter over et vandløb,
og endelig skal man undslippe
nogle irriterende, enkeltstående
træer, før man lander
på den stærkt eleverede green.
Et sluthul, der afgør mange
turneringer.
Danmarks østligst beliggende
golfbane kan godt få en stor
anbefaling med herfra.

LET, The Open, Nexø og Park Golf Academy

Hvert år midt i juli tager Martin Park ferie
fra jobbet som golfmanager og ejer af
Park Golf Academy. Ferie er nu ikke det
rigtige ord, for han tager til Storbritannien
for at være pressechef for verdens mest
traditionsrige turnering, The Open, i år på
Old Course St. Andrews.
Det er en overraskelse for mange at
finde Park, der har en karriere som topjournalist
i golf, i Nexø, men han er gift
med Yvonne fra Aakirkeby, som han
mødte, da de begge som teenagere arbejdede
på Tenerife, og han elsker Klippeøen,
dens befolkning og sit arbejde.
I 2005 var han mediedirektør for Ladies
European Tour efter at have indledt en
karriere som golfjournalist i 1993. Sideløbende
blev han PGA-uddannet og har
som træner bl.a. udviklet to majorvindere,
Becky Brewerton og Trish Johnson.
Gennem sin svigerfar hørte han, at jobbet
som pro i Nexø GK var ledigt. En samtale
med formanden viste, at de havde
fælles visioner, og så realiserede Park alle
værdier i England og flyttede til Bornholm,
hvor en af hans drømme, et indendørs
golfcenter med udslagsmåtte med video,
puttinggreen med 5 huller, chipping muligheder
samt alt moderne i videoudstyr og
måleapparater, blev realiseret. Klubben
stod for ombygningen af en længe på
Dammegården, mens Park anskaffede alt
udstyr, bl.a. en golfsimulator og siden også
trackman etc.
Med sin spillestyrke medvirkede Park
til, at Nexø kom i 2. division, og han har
desuden arbejdet med at udvikle såvel
elite som bredde og lægger et stort arbejde
i at få handikappede til at spille golf.

Tvungen brug af måtte fra den 7. november 2016

Der er tvungen brug af måtte på alle klippede arealer, og vi spiller til vinter-greens - dette for at passe på vores fælles bane:-)

Bedste hilsner

Greenkeeperne

Bliv medlem i Nexø Golf Klub

Hvis du ønsker at blive medlem i NGK, kan du læse mere om Årets golfskole ved at klikke på linket: https://www.facebook.com/nexoegolfklub/?fref=nf

Klub nyt

Denne hjemmeside er ment som en informationsside om Nexø Golf Klub - Dueodde golfbane og opdateres derfor heller ikke med løbende nyheder længere.

Til gengæld finder du forhåbentlig al den nødvendige information om klubben og banen som du eftersøger.

Angående KLUB NYT henvises der derfor fremover til klubbens opslagstavle i klubhuset, golfbox samt på klubbens egen facebook side. (Brug f logo i bunden så kommer du direkte dertil).

 

Bliv medlem

Bestil tid m.m.

DGU

Færgen

Bestil færgebillet

Nexø Golf Klub - Dueodde Golfbane

Find vej til Nexø Golf Klub - Dueodde Golfbane

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag en e-mail med nyheder

Klik her, for at tilmelde dig nyhedsbrevet